ANMELDELSE: Fujinon XF100-400mmF4.5-5.6 R LM OIS WR

 Super-zooms er de seneste år blevet mere og mere populære. En af de mest populære er nok Canon 100-400mm med push/pull zoom funktion, et lækkert objektiv i Canon's professionelle L serie som har været fremme i mange år. Med tiden er Nikon, Sigma og Tamron også kommet med på super-zoom vognen og nu har Fujifilm også meldt deres ankomst i dette segment. Hvis du endnu ikke har hørt om Fujifilm X-trans kamera systemet og deres tilhørende Fujinon XF objektiver, så er du gået glip af noget fantastisk! Men fortvivl ikke, du får nu muligheden for at møde et af deres bedste, nemlig Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR. 

Til forskel fra andre, så anmelder jeg aldrig grej før, at jeg har haft det igennem alle de situationer og miljøer jeg oftest fotograferer. Jeg erhvervede mig dette objektiv tilbage i slutningen af februar 2016 og nu føler jeg mig klar til at fortælle om mine oplevelser og tanker omkring det.

Fujifilm har de seneste år taget et godt greb i fotoverdenen med deres X-trans sensor kameraer (X-Pro 1, X-Pro 2, X-T1, X-T10, X-T2) og med en rivende hast produceret rigtig mange lækre objektiver til denne serie. Da Fujifilm også gerne vil have fat i de professionelle - og seriøse fritidsfotografer, har de måtte producere objektiver som kan dække disse fotografers behov. Især hvis de skal fortsætte med at udfordre DSLR markedet - og ikke mindst, fuldformatsystemet. 

Som natur og landskabsfotograf er en tele ganske enkelt uundværlig for mig. Jeg bruger en tele til rigtig mange ting, fra at fotografere fugle, dyr eller detaljer i naturen - og ikke mindst til mine landskabsbilleder. I forbindelse med mit nuværende projekt om "Dansk Landbrug i billeder", har 100-400mm også vist sig perfekt til den opgave, da det ikke er muligt at rende fra den ene ende af en mark til den anden. Så til den typer billeder jeg laver, er en zoom en absolut nødvendighed - og i sær en zoom som også er skarp! 

Som jeg nævnte indledningsvis, så er super-zooms blevet meget populære. I dette segment konkurreres der på både pris og kvalitet. Canon har en 100-400mm, Nikon har både en 80-400mm og deres i 50.000 kr klassen, 200-400mm med fast blænde f/4.0. Senest er Tamron og Sigma også kommet med. Tamron kom på markedet med et 150-600mm objektiv, hvorefter Sigma annoncerede deres tilsvarende 150-600mm, men i hele to udgaver, sportsudgaven (S) som jeg tidligere har anmeldt og deres contemporary (C) udgave som skulle gå mere direkte head-to-head med Tamron på prisen. Som om det ikke var nok, så kom Nikon pludseligt med et 200-500mm objektiv med fast blænde f/5.0 som er mere i prisniveau med Tamron/Sigma, uden tvivl for at få endnu en del i det marked. 

Med alle disse producenter af super-zoom objektiver, så var og er det logiske valg for Fujifilm, at sende et tilsvarende objektiv ud på markedet. Men, her stopper lighederne så også hvis man spørger mig. Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR er intet mindre end et fremragende stykke ingeniørkunst - noget jegfaktisk kun har sagt om to objektiver indtil videre i mine mange år som fotograf. Det andet objektiv er Nikon AF-S NIKKOR 14-24MM F/2.8G ED.

Hvad mener jeg så med dette? Jo ser du, objektiver som de to jeg nævner, kræver utroligt meget for at fungere optimalt inde for hver deres felt - og det er derfor jeg mener ingeniørerne har ramt plet. Nikons 14-24mm er et full-frame objektiv som har ekstrem vidvinkel og som er meget lys stærkt på samme tid, men som også har vist sig rasende skarpt på alle brændvidder og blændetrin. Det samme er nøjagtigt hvad jeg oplever med Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR, det er et super stykke ingeniørarbejde af et super-zoom-objektiv, som leverer de mest fantastiske resultater, igen og igen.

Da Fujifilm annoncerede 100-400mm telen (tilsvarende 150-600mm på 35mm) var der mange sports og naturfotografer som fik øjnene op, inklusiv mig. Jeg var allerede på det tidspunkt skiftet til Fujifilms X system, men fotograferede med deres Fujinon XF 55-200mm f/3.5-4.8 R LM OIS som på daværende tidspunkt var den længste tele i deres line-up. Desværre var den ikke var lang nok i brændvidden til optimal brug ude i naturen. Det endte desværre med at Fujifilm blev ved med at udsætte datoen for levering og flyttede igen deres 100-400mm på deres objektiv road-map. Der var megen snak om hvorfor de udsatte lanceringen og det siges at de vist ikke var tilfredse endnu - og at objektivet også skulle kunne fungere perfekt med en 1.4x telekonverter. (Jo, du læste rigtigt, telekonverter på en variabel zoom?? - mere om det senere..)

Der gik ikke længe før jeg skiftede tilbage til et Nikon D750 + Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | Sport, da jeg virkelig ønskede større fleksibilitet med mere zoom. Som du kan læse i mit review af Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM var jeg meget tilfreds med dette objektiv sammen med mit SLR kamera, men det var bare ikke Fujifilm og jeg fortsatte med at gå og drømme og håbe på en mere seriøs tele fra Fujifilm i nær fremtid.

_DSF5474-web-2048.jpg

Dagen kom og endeligt kom nyhederne og opdateringerne fra Fujifilm med hensyn til deres kommende 100-400mm. Tanken om at de ville lave en super-zoom med variabel blænde og med samme fantastiske skarphed og kvalitet som deres resterende objektiver, havde jeg kun kunne drømme om - men jeg var allerede tilbage i Fujiland oppe i hovedet og klar til at bestille. Forventningerne var tårnhøje. 

Rygter blev til fakta, leveringsdatoer blev bekræftet og jeg begyndte at sælge ud af de objektiver jeg ikke længere havde brug for. Jeg fik lagt en bestilling på Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR hos min lokale fotohandler - og som om det ikke kunne blive bedre og vildere, så smed Fujifilm i samme ombæring deres nye Fujinon Telekonverter XF1.4X TC WR ud på markedet. Jeg indrømmer dog at jeg var noget skeptisk. Det har altid været sådan, at telekonvertere kun bør - eller kan bruges på faste brændvidder eller zoom objektiver med stor blænde som f.eks 70-200 f/2.8, af hensyn til skarphed og hvor meget lys der kommer igennem. Jeg tænkte straks, at med 1.4x på 400mm f/5.6 ville jeg lande på blænde f/8.0, men da jeg samtidigt kender Fujifilms fantastiske håndtering af ISO støj på de høje værdier, var jeg ikke så bekymret for at skulle hæve dem ind i mellem, hvis lukketiden bliver for lav. Da der samtidigt var et introduktionstilbud på 100-400mm inklusiv telekonverter, så tænkte jeg, "pyt med det, jeg napper den sgu med..".

Dagen kom hvor jeg skulle ned til den lokale fotomand og hente objektivet og telekonverteren.. Nu havde jeg selvfølgelig læst og læst og set de YouTube videoer med previews der var hist og her på nettet, men det slår bare aldrig det at man selv står med det i hænderne.. Min første tanke var "wauw!". Objektivet vejede "intet" i forhold til mit Sigma 150-600mm Sport og fysisk var det på størrelse med et 70-200mm f/2.8 objektiv. Byggekvaliteten var i top og alt kørte bare som smurt! Jeg kunne næsten ikke vente med at komme ud i naturen med det objektiv! Telekonverteren er der ikke så megen teknik inden i, men kvaliteten er den velkendte Fujifilm kvalitet og den er faktisk tung, trods dens størrelse. En fin makker til Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR.

Det er som nævnt noget af en bedrift de har begået, Fujifilm. Jeg har tidligere ejet et Nikon 200-400mm f/4.0, et Sigma 150-600mm Sport - fotograferet med Tamron 150-600mm, Canon 100-400mm (den gamle) og Nikon 80-400mm (den nye). De har alle det til fælles, at de er rigtig gode super-zooms og man er slet ikke i tvivl om, at Nikon 200-400mm f/4.0 VR er det bedste af dem alle - det er trods alt et teleobjektiv i 50.000 kroners klassen, men det er stort og tungt!
Men hold så fast.. Ser man bort fra den faste blænde på f/4.0 gennem hele zoomområdet, så er Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR faktisk mindst lige så skarpt som mit Nikon 200-400mm f/4 præsterede, Jeg har aldrig oplevet noget så fantastisk i denne genre af objektiver! Fujifilm har virkeligt gjort sig umage med deres 100-400mm. Skarpheden er altid i top, byggekvaliteten er robust og vejrforseglingen helt på højde med de profesionelle objektiver fra de gamle SLR producenter. Fujifilm har vanen tro lavet en blændering (dog uden blændetal), der følger en tripod-collar med til montering på stativ og modlysblænden er nem at montere og låses let op igen. Der er sågar lavet en lille låge, så man kan komme til sit pol-filter og dreje det - det er dog langt sværere end man lige tror.. (Det er dog ikke Fujifilms skyld..)

Nu ved jeg godt at der uden tvivl sidder nogle hardcore Nikon og Canon fans som tænker, "hold nu op, sikken noget pjat han skriver". Skulle det være tilfældet, så er svaret, prøv selv et Fujifilm kamera og sæt så et Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR på - så tager vi snakken bagefter! ;)

Jeg var rigtig godt tilfreds med mit Sigma 150-600mm Sport. Det fungerede godt, det var solidt (og tungt) og det leverede gode billeder. Men, jeg måtte altid tænke på at de skulle rettes til og justeres i skarphed inden print.  Billederne havde bare aldrig helt den samme skarphed over sig som f.eks Nikon 200-400mm havde det. Det tog derfor også lidt tid før jeg rigtig fattede hvor skarp Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR rent faktisk er - og selv med XF 1.4X TC WR Tele konverteren er billederne skarpe! Nu har det for mig altid været sådan, at telekonvertere bør bruges til småfugle hvor man ikke kan komme tæt nok på og under lysforhold hvor man ikke skal op over ISO 3200 eller mere. Det vilde ved denne telekonverter er også, at man helt glemmer at den er monteret, med mindre man ser blænden i søgeren. Den trækker ikke nævneværdig skarphed fra og derfor lader jeg den ofte sidde på 80-90% af tiden, så god er den faktisk sammen med Fujinon XF100-400mm'eren !!! 

Rent teknisk har objektivet 21 linse elementer i 14 grupper, hvoraf der er 5 ekstra low dispertion (ED) og 1 ekstra super low dispertion (Super ED)(dispertion=spredning). Der er 9 afrundede blændelameller og det vejer 1375g ! Vi har altså her at gøre med en tele-zoom, som både håndterer lys og baggrundssløring (bokeh) på aller fornemmeste vis og som leverer meget skarpe resultater. Det er variabel blænde og det kan for nogle virke lidt skræmmende, men det bør det ikke. Som nævnt, så lander jeg på fast blænde f/8 ved brugt af telekonverter på 400mm(600mm) ellers er det blænde f/5.6.  Objektivet har en diameter på 77mm, hvilket gør det nemmere, hvis man som jeg også har et FUJINON XF16-55mm F2.8 R LM WR med samme diameter.

Som vist på billedet herover, så er der indstillinger til at sætte OIS on/off. Sætte blændevalg til auto eller manuelt, samt autofokus til at arbejde i hele området eller fra 5m til uendeligt. Sidstnævnte giver den hurtigste autofokus, men man bør altid være obs på om situationen pludseligt skifter, for så er det trættende ikke at kunne fokusere indenfor de 5 meter. Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR har også samtidigt fået tildelt det røde XF Zoom mærke som kendetegner profesionelle objektiver og som indtil nu, også er tildelt FUJINON XF16-55mm F2.8 R LM WR og FUJINON XF50-140mm F2.8 R LM OIS WR.

Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR har også som sine konkurrenter fået en masse fine betegnelser, LM, OIS og WR.
LM står for Linear Motor og er den motor som håndterer auto-fokus. OIS er Fujifilms svar på IS/VR som man kender fra Canon/Nikon og står for Optical Image Stabilization og sidst men ikke mindst, WR. WR er Weather Resistance. Sidstenævnte virker upåklageligt. Jeg har både haft mit objektiv ude i regnbyer og ikke mindst meget støvede miljøer, når jeg har fotograferet tre store mejetærskere på en mark på samme tid. Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR klarer også dette uden anmærkninger!

Performancemæssigt hersker der ingen tvivl om, at Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR ligger i top. Billederne herunder viser henholdsvis et taget uden telekonverter (Canada Gås) og et med  (Svane). EXIF data kan ses under hvert billede - og der er ikke tilføjet ekstra skarphed på nogle af billederne.

Kigger vi på detaljerigdom og skarphed, så kan det ses herunder, hvor billedet til venstre viser hele indholdet og billedet til højre viser et udsnit på 100%. Her er der hellere ikke tilføjet ekstra skarphed - og det er ovenikøbet taget i et støvet miljø. Billedet er uden telekonverter.

Nu findes der jo altid "pixel-peepers" som gerne ser alt videnskabeligt om som vil teste det meste til døde - og som nok sjældent kan blive helt tilfredse. Dem skal der også være plads til. Desværre hænger den virkelige verden yderst sjældent sammen med den slags test og observationer. Når jeg fotograferer fugle, store som små eller mejetærskere som i det viste tilfælde herover - ja sågar et landskab som herunder - så er der rigtig mange faktorer som ofte spiller ind.
Varmedis ses ofte på de lange brændvidder, det samme med dis, tåge eller støv. Den slags ting kan man selvfølgeligt undgå helt, men så bliver man nok begrænset en del i sin fotografering. For mig er skarphed super vigtigt, men jeg pixel-peeper aldrig, men kræver selvfølgeligt at grejet producerer skarpe billeder hver gang. Er et billede skarpt som udgangspunkt, så kan man altid justere det lidt ekstra, med kontraster, mere skarphed o.s.v.

Fujfilm X-T1. 138mm / ISO500 / f/8.0 / 1/300s

Jeg tilføjer dog yderst sjældent skarphed på mine Fujifilm filer og gør jeg det, så kan de sagtens tåle det uden at virke "over-sharpened". Som jeg tidligere har skrevet i denne anmeldelse, så synes jeg at Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR ligger på niveau med mit tidligere Nikon 200-400mm f/4 objektiv. Nu kan man jo så tænke, hvorfor give over 50.000 kr for et Nikon 200-400mm f/4, når man kan få et Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR til langt under det halve. 

Nikon objektivet har en fast blænde f/4, det er udviklet til fuldformat sensorer og disse to ting alene gør, at der kræves mere for at det kan performe så perfekt som muligt. Det er billigere at lave et zoom objektiv med variabel blænde og til en APS-C sensor. Når det er sagt, så kan Fujifilm altså bare noget med deres objektiver (og kameraer), men især deres objektiver er så fremragende at man bare elsker at fotografere med dem - og det gør sig i høj grad også gældende med Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR. Jeg elsker simpelthen at fotografere med det objektiv, hver gang! 

Fujfilm X-T1. 177mm / ISO400 / f/8.0 / 1/480s

Auto fokus er også rigtig god! Men som med de fleste super-zooms med variable blænde, vil man komme lidt til kort i ny og næ. Nu hævder jeg godt nok at skarpheden er på niveau med Nikon 200-400mm f/4, men taler vi auto-fokus, ja så får Fujifilm altså høvl! (men igen.. Et objektiv i 50.000 kr klassen med fast blænde gennem hele zoom-området, det skal også have et autofokussystem som sparker bagdel.)
Jeg anvender Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR på et Fujifilm X-T1 kamerahus. Det er et særdeles glimrende kamera, men det er ikke optimalt når jeg skal følge fugle i flugt. Men med det nye Fujifilm X-T2 på vej ud på markedet som har et helt nyt fokussystem, så vil det ændre sig markant og det ser jeg meget frem til.

UPDATE 2017: Jeg har sidenhen opgraderet til X-T2 og det er et perfect-match-in-heaven med 100-400mm. De spiller fantastisk godt sammen med X-T2's uovertrufne autofokus og trackingsystem! Der er en verden til forskel fra X-T1 til X-T2 med 100-400m.


Hvem er dette objektiv så egentligt rettet i mod? Med det som jeg laver med det, så kan man jo godt tænke, alting? Men, hvis man er til koncert, presse og portrætfotografering, så vil det være mere fordelagtigt at vælge et FUJINON LENS XF50-140mmF2.8 R LM OIS WR. Er man derimod meget interesseret i fugle og dyreliv eller motorsport, så vil man elske Fujinon XF100-400MMF4.5-5.6 R LM OIS WR for dets alsidighed og generelle performance. Det er helt fantastisk så meget kvalitet Fujifilm har formået at klemme ind i den størrelse uden at gå på kompromis. Nå ja, man kan selvfølgeligt også bruge det til landskabsfotografering som jeg ofte bruger det til..

Score: 10/10

Det bliver simpelthen ikke bedre, hvis man er Fujifilm-shooter og ønsker mest mulig brændvidde, pakket ind i den bedste kvalitet og med en top skarphed!


Obs: Alle produkt og eksempelbilleder i artiklen er mine egne.  Der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er alle underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag. Billederne af mig er fotograferet af Lars Hjortø - www.larshjortoe.dk

ANMELDELSE: Nikon AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR

En stor tak til Click Svendborg for udlån af objektivet til test! Besøg dem her: Hjemmeside / facebook

Taadaaaa!!! Så skete det sgu!!! Mange "Nikonians" har i de seneste år sukket dybt og længe efter en opdateret version af den gamle men populære 300mm i f/4.0 serien. Den er nu en realitet og jeg har været så heldig at få lov at prøve den et par dage..! Voila!

Lad det være sagt med det samme, den gamle version var og er stadigvæk populær. Den er skarp, har fornuftig AF (auto fokus) og er generelt fin at arbejde med. Hvad den gamle version ikke har er VR (Vibration Reduction), opdaterede linseelementer, blandt andet Nano Coating - og så er den væsentligt større end den nye 300mm..

Det første man bør lære sig selv er ordene, "Phase Fresnel".  A' hva?..

Det helt "store" ved den nye lille Nikon 300mm f/4 VR er nemlig størrelsen. Phase Fresnel eller FP er et linse element som fylder mindre og dermed giver muligheden for at lave hele konstruktionen mindre - og lad mig slå fast med det samme... Det virker!!! Selv selv..

AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR ved siden af AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED

Indrømmet..! Det er en underlig fornemmelse og man tager sig selv i flere gange at tænke, "det er en 300mm tele jeg går rundt med???".. Den er super let, nem at håndtere - den ER fantastisk den 300mm!

Men nu er design og yderskallen jo ikke det vi køber objektiver for primært, så lad os tage et kig på hvad den kan på et kamerahus.. Jeg monterede den på et Nikon D750..

Når jeg vurderer et objektiv gør jeg det primært ud fra to ting, skarpheden ved fuld hul (største blændeåbning), i dette tilfælde blænde f/4.0 - og baggrundssløringen (Bokeh'en). Selvfølgeligt vurderer jeg også byggekvalitet og ting som er det vejrforseglet o.s.v. Men, overordnet set så er det skarpheden og bokeh'en. Mit første testskud blev af begge dele, for at se hvor skarpt motivet (træet) er og hvordan bliver bokeh'en.. Jeg var allerede imponeret efter første skud.

Som jeg skrev, så tester jeg på fuld hul når jeg tester objektiver. Der er absolut ingen grund til at teste på f/5.6, f/8.0 o.s.v. Det er ret simpelt, hvis optikken er skarp på største blændeåbning, så er den det også resten af vejen op til f/11. Jeg har også valgt, kun at teste objektivet håndholdt. Nikon har valgt ikke at inkludere en tripod-collar, altså den som sidder på selve objektivet og som gør, at man kan montere direkte på stativ. Det er det samme Nikon og Canon valgte at gøre med deres 70-200mm f/4 objektiver. Det kan tilkøbes hvis man ønsker det, men de koster ca. 1000,- kr. Man kan tydeligt se på objektiver hvor sådan en tripod-collar skal sidde.

Selve konstruktionen er typisk Nikon. Det føles "plastikagtigt", hvilket det også er, men det er robust og lækkert at røre ved, det føles gedigent og man fornemmer straks at det er kvalitet man har i hånden. Denne nye 300mm f/4 har også fået "guld stregen" på objektivet, hvilket er kendetegnende for højeste kvalitetsobjektiver, som klarer alt fra amatør til professionelt brug. Nikon har også vanen tro, valgt at lade denne serie blive opgraderet med deres nanocoatede linse element.

Nå, men mere skarphedstest måtte der til, så jeg valgte at gå lidt tættere på træet fra før..

Jeg vil næsten vove den påstand, at det er umuligt at lave uskarpe billeder med denne 300mm. Fordi den er så let og ikke mindst fysisk mindre end andre 300mm objektiver i f/4 serien, gør at den er meget nem at hånd holde. I min test havde jeg ikke fået modlysblænden med, de kan ofte give en ekstra støtte til en hånd, men jeg savnede den faktisk ikke.. Så fysisk størrelse, lav vægt og en ny VR med op til 4.5 stop længere lukkertid, så er der altså alle muligheder for at lave knivskarpe billeder. Se bare de detaljer på træets bark..

Selve billedstabiliseringen (VR) har også fået en "sports" indstilling, hvilket er noget nyt på Nikon objektiver. Så nu hedder det Off/Normal/Sport. Selve afstandsindstillingen til AF er den klassiske Full, hvor den arbejder i hele området og så en fra 3m til uendeligt. AF indstillingerne er som de altid har været.

De fleste af mine FIne-Art naturbilleder (Galleri) er fotograferet på lange brændvidder, typisk mellem 300-600mm, rigtig mange med Canon 300mm f/4 IS. Så det var selvfølgeligt med disse billeder i tankerne, at jeg også takkede ja til muligheden for at prøve objektivet. Så jeg måtte ned på maven og gå i detaljer. Nu har jeg dog ikke testet objektivet i min "højsæson", men jeg fandt da lidt dernede på maven..

Som det ses, så skuffer denne 300mm absolut ikke - og tager vi et kig på 100% crop (beskæring), så står det fint på blænde f/4.0..

Nu er sådan en lækker optik (objektiv) også et oplagt valg til ting i bevægelse. Jeg tog derfor ud med min hund, Alonzo (som er en 3 årig Eurasier hanhund) for at se hvordan objektivet klarede action.. Jeg var dog så optaget af at fotografere, at jeg af ren og skær vane, lod VR stå på Normal... Jeg kan derfor ikke fortælle hvordan Sport indstillingen opfører sig i forhold til Normal, men jeg klarede mig trods alt rigtig fint - og VR virkede som altid godt. Her er først en serie i fuld fart..

Serien er skudt med et Nikon D750 i Aperture Mode på fuld blænde, f/4.0 og AF Mode, "3D" hvor AF arbejder i hele området på det som er tættest på. Auto fokus virker fantastisk i 300mm'eren sammen med D750 - der er altid missere, men med masser af lys som her og fuld blænde, så sidder de lige i skabet. Nu er det altid udfordrende at fotografere hunde som kommer imod en og med en fast brændvidde, der virker min Sigma 150-600mm bedre, da jeg kan trække zoomen retur når motivet kommer tættere og tættere på. Men, det kan sagtens lade sig gøre med lidt tålmodighed, fra både fotograf og hund.

Selv med en skov i baggrunden, virker AF super flot - og Bokeh'en (baggrundssløring) er mindst lige så flot..

Der er faktisk ikke så meget negativt at sige om Nikon's nye 300mm f/4.0 VR FP objektiv. Det er en fantastisk tele som er vanvittig skarp og det kan faktisk være svært at se forskel i skarpheden fra den og så til 300mm f/2.8 VR. Det er ofte således, at et objektiv som 300mm f/2.8 ER super skarpt på fuld blændehul, men de mindre f/4 ofte er en anelse "bløde" i det. Det synes jeg ikke er tilfældet ved denne nye 300mm f/4.0. Som nævnt så tester jeg altid skarphed på største blændeåbning, for hvis det er skarpt der, så er det også skarpt hele vejen til f/11. Jeg kan kun konkludere at denne nye 300mm er kniv skarp!

Da jeg er portrætfotograf gennem de sidste 10 år  ville jeg gerne have haft muligheden for at teste 300mm'eren på en person i forskellige situationer, men jeg er dog overbevist om at det skal den nok mestre også. 300mm er meget til portrætter, men brændvidden gør, at komprimeringen giver nogle meget lækre resultater, faktisk ofte nærmest "3D agtige", hvorpå måden motivet nærmest kan "poppe" ud af baggrunden. Som jeg indledningsvis skrev, så er dette en længe ventet opdatering og den skuffer absolut ikke! Dog bør man være opmærksom på, at den koster betragteligt mere end man ellers er vant til, at 300mm f/4 objektiver har kostet tidligere.

Men, er den så, SÅ mange penge værd?! Både og - den nye FP teknologi gør, at man nu kan rende rundt med et super skarpt teleobjektiv som ikke fylder ret meget, ikke vejer ret meget og som performer super!

Ville jeg kunne bruge den - og ville jeg købe den? Ja, men ikke foreløbigt. Jeg kunne sagtens bruge den, da jeg skyder mange detaljebilleder i naturen, portrætter og hunde, men dertil har jeg min Sigma 150-600mm Sport, så det ville være lidt luksus (en luksus jeg ikke har råd til) og købe denne 300mm. Men jeg vil ikke afvise at jeg en dag får den i tasken. Men det varer nok liige en årække eller to... haha!

Hvem skal så købe den?
- Enhver som vil have en let og stærk optik som dækker rigtig mange opgaver og som leverer super resultater., ikke har behov for mere end 300mm eller f/2.8.

Telekonvertere?

Nu ved jeg mange ofte benytter 300mm teler med telekonvertere (TC), så jeg prøvede derfor også denne 300mm med en Nikon TC 1.7x, svarende til ca 500mm. Jeg havde ikke mulighed for at teste med den mest almindelige opsætning, nemlig med TC 1.4x som giver en effektiv brændvidde på 420mm. Det virker fint med 1.7x, men AF bliver reduceret meget og det kræver ekstra meget lys. Billederne er dog fuldt ud acceptable, men jeg vil dog kun anbefale en 1.4x TC, hvis behovet er der.

Score: 10/10. (Prisen er høj, men det bør ikke trække ned i den samlede bedømmelse. Optikken er super og alle penge værd!).

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

 

ANMELDELSE: Manfrotto 055CXPRO4 (STATIV) + 468MGQ6 (STATIVHOVED)

Efter mange år med Manfrotto i fotorygsækken er tiden kommet til et review af et par af deres nyeste tiltag i rækken af mange lækre stativer og stativ hoveder. Manfrotto MT 055CXPRO4 & 468MGQ6 Hydrostatic Ball Head + Q6 Top Lock Quick Release (Oversat til, Hydrostatisk Kuglehoved med Q6 kameraplade med hurtig åbning..) - eller som det rent faktisk er, Manfrotto's første "Arca Swiss" kompatible kuglehoved.. Yes!

Jeg har brugt et Manfrotto 055PROB Aluminium stativ de sidste 8-9 år med et 468MGRC4 Hydrostatisk Kuglehoved og med stor succes. Men de seneste år har ønsket om at tage skiftet til et kulfiberstativ fyldt mere og mere - og gerne et 4 sektioners, da det er mere fleksibelt ved placering i naturen. 4 sektioners fylder også mindre pakket sammen, når det skal sidde på rygsækken. Som sagt, så gjort..!

Jeg fik sat mit gamle velholdte og stadigvæk velfungerende Manfrotto stativ og hoved til salg - og gik så på jagt efter et nyt. Nu har jeg altid haft det sådan med stativer og stativ hoveder, at det er en langtidsinvestering, så jeg ville ikke kaste mig ud i det og købe det første jeg faldt over. Jeg har altid brugt 055 serien, så den var oplagt at få igen, jeg kiggede dog kortvarigt på 190 serien, men den bliver for lav til min højde. Manfrotto har skiftet design siden jeg købte mit gamle stativ og i dag hedder stativerne "055 New Series" og "190 New Series", de har også fået lidt mere rød farve i designet. (LINK)

Det første som springer en i øjnene på 055CXPRO4 stativet, er de nye "Quick Power Lock", de er nydesignede og virker først lidt "omvendte" i funktion, men de er hurtige og åbne og lukke -  og de spænder rigtig godt fast. (Men de kan også klemme fingrene ind i mellem..)

Nu var mit gamle 055 stativ et af de allerførste i serien, så jeg havde ikke fornøjelsen af at have den smarte patenteret midtersøjle, som nemt kan trækkes op og sættes på tværs, typisk til brug ved makrofotografering. Jeg har dog set og oplevet systemet og til min store glæde har Manfrotto valgt at arbejde videre på det design - og endnu engang, gjort det nemmere for brugeren at arbejde med. Nu er midtersøjlen udstyret med en stor rød knap i bunden, som aktiverer låsen, det er nemt, det er hurtigt - og det er super stabilt.

Som om det ikke var nok, så har Manfrotto lavet endnu en lille geni streg. Man har nu mulighed for at montere en såkaldt Flexible Arm (eller kort, flex arm) på selve stativet, lige under stativhovedet.

Hvad hulen skal man så med det, tænker du måske? Det var også min første tanke, men efter at have ejet stativet nogle måneder og haft det mere og mere udendørs, så slog det mig.. Hvis man som jeg kan lide at fotografere makro - og netop fotograferer lavt som vist før, så får man med "flex armen" nu mulighed for at montere en LED lampe til opblødning af skyggerne.

Men det stopper ikke her, der er også mulighed for at montere "clamps" (klemmer), så man kan have en lille reflektor siddende, enten som opspejling eller skygge. Du kan se monteringen herunder: (LINK) (LINK)

Alt i alt, så synes jeg at Manfrotto har lavet et fremragende stativ - og ikke mindst, et som dækker de behov jeg har brug for i min fotografering:

  • Lav vægt, kulfiber -vs- aluminium.
  • Fleksibelt i forhold til positionering med de 4 sektioner -vs- 3 sektioner.
  • Stabilt med det nye Quick Power Lock system.
  • Lavt i forhold til transport, 4 sektioner fylder mindre end 3 sektioner.
  • Udvidelsesmuligheder med Easy Link systemet.
  • Mere behageligt at arbejde med i kulde end aluminium.

Nu kan et spejlreflekskamera ikke fungere uden et objektiv og det samme gør sig gældende med mit stativ, det er ikke meget værd andet end mine rosende ord, uden et stativ hoved at arbejde med..

Se, nu vil begejstringen ingen ende tage om et øjeblik, men lad mig først introducere det.. Manfrotto 468MGQ6..!

I forhold til mit gamle stativhoved 468MGRC4, så er der faktisk ikke sket noget vildt i designet - og dog.. Manfrotto har altid lavet deres egne kameraplader til deres egne stativ hoveder. Det er nogle glimrende kameraplader, men som nogen måske ved, så bruger de fleste naturfotografer i dag et system som er baseret på Arca Swiss standarden - "Arca hva' forn' en'?"..

Arca Swiss er et system der gør, at man nemt kan montere kamera og objektiv på stativ hovedet. Det er mere sikkert og langt hurtigere end de traditionelle låsemekanismer - hvilket er meget rart og anvendeligt når man har med store tunge teler (3kg +) at gøre. Arca Swiss er designet således, at pladen glider ind under to slidser og låses med en skrue.

Nu har Manfrotto endeligt, lanceret sådan et stativhoved!!! YES!!!

Se, det smarte ved Arca Swiss standarden er, at hvis man har udskiftet hele objektiv foden på ens objektiv, så passer det på ALLE Arca Swiss kompatible stativ hoveder! Fordelen er også, at når man løsner skruen til kamerapladen, så falder kamera og objektivet ikke bare af, men holdes fortsat fast af en lille pal, indtil man trykker på den røde låseknap. På grund af designet med en slidse i hver side, kan man netop have meget tunge objektiver siddende uden at bekymre sig for om de kan falde af.

Udover denne fantastiske nyhed fra Manfrotto, så er der ikke nogen forskel mellem mit gamle 468MGRC4 hoved og det nye 468MGQ6, altså udover navnet.. De er begge i den hydrostatiske familie af stativ hoveder og de fungerer perfekt!

For de som ikke har hørt om hydrostatiske kuglehoveder, så er det en teknologi der gør, at man selv kan bestemme friktionen, altså hvor meget eller hvor lidt, kuglen skal spændes på det store drejehjul. Teknikken bag hydrostatisk kuglehoved betyder også, at når først man har spændt kuglen (helt uden anstrengelser), så låses den utrolig kraftigt og intet kan skubbe eller trække den ud af stillingen igen. Et system som er rettet mod tungere udstyr.

Men, er der overhovedet noget negativt at skrive om? Jo, lidt..

To ting eller rettere en, da den anden er individuel, nemlig prisen. Det er ikke nogen hemmelighed, men kulfiber stativer er rasende dyre - og det samme er hydrostatiske kuglehoveder. Når det er sagt, så startede jeg også med at skrive, at det er en langtidsinvestering for mig. Så hvis vi tager udgangspunkt i at mit sidste stativ og stativhoved blev hos mig i godt 9 år, så er det ikke mange penge pr. år - slet ikke set i forhold til kameraer og hvor hurtigt de taber værdi. Det er selvfølgelig klart, at hvis man ikke har behovet, så kan mindre også gøre det. Men for mit vedkommende, så bruger jeg mit stativ stort set hver gang jeg fotograferer - og det bliver til rigtig mange timer om året.

Nå jo, det "negative". Jeg er ikke super begejstret for selve kamerapladen.  Den har kun én skrue og det påvirker stabiliteten ved brug af tunge objektiver, hvilket kan få den til at løsne sig og så glider objektiv foden langsomt skævt på selve pladen. Her kunne man godt have sat en lille pal/stift eller nummer to skrue, så det blev i positionen. De fleste stativ fødder har mere end et hul, jeg har 3 skruehuller på min 150-600mm tele som vejer 3kg. Det er lidt fjollet, da stativ hoveder som disse, netop retter sig mod tungt udstyr. Det er dog ikke værre, end at man køber en helt ny fod (f.eks Kirk eller Really RIght Stuff) og monterer, men det er en ekstra udgift.

Når alt dette er sagt, så har Manfrotto lavet deres bedste stativ til dato - og endeligt opdateret deres bedste stativ hoved til Arca Swiss standarden. Et stativ og stativ hoved som jeg på det varmeste kan anbefale, hvis ens behov er til kulfiber og hydrostatisk kugle.

Score: 9.5 / 10 (Kamera pladen trækker som sagt lidt ned.)

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM SPORT

Jeg har nu ejet et eksemplar af Sigma's nye - og meget populære tele-zoom, 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | Sport i nogle måneder. Faktisk var der så lang ventetid på Sports udgaven, at jeg skyndte mig at bestille et eksemplar så snart det var muligt. Deres Contemporary version er den udgave som skal gå "head-to-head" med Tamron 150-600mm rent prismæssigt.

Det er som sagt, "Sport" versionen jeg tester her med Nikon Mount. Sport versus Contemporary får man bedre byggekvalitet, vejrforsegling, auto-fokus og linseelementer i Sport versionen, den er rettet direkte mod professionelle fotografer, hvor Contemporary versionen er rettet mod amatører/fritidsfotografer.

Jeg har tidligere ejet meget store teler, blandt andet Nikon 300mm f/2.8 VR, Nikon 200-400mm f/4 VR og Canon 500mm f/4. Lad det være sagt med det samme, at Sigma'en er IKKE lige så skarp som de nævnte objektiver, hvilket også ville være utopi at tro! Men, tag ikke fejl af dette "super-zoom-objektiv".. For det første, så vejer det faktisk lige så meget som mit tidligere Nikon 300mm f/2.8 VR - og fylder det samme med modlysblænden monteret! Sigma'en er dog længere på de 600mm, rent fysisk, så vi har altså at gøre med et stort objektiv.

Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S på 150mm.

Nu sidder du måske og tænker, hvem i deres rette forstand skifter de "konge teler" ud med et Sigma supertele ZOOM objektiv??!! Jo, ser du, det gør jeg - og om et øjeblik ved du hvorfor..

Jeg elsker 300mm som brændvidde, både som f/2.8 og f/4, den passer godt til mine natur detaljebilleder og ofte også portrætter i ny og næ. Men i forhold til dyr, fugle og lign, så er 300mm ikke nok i rækkevidde. Det betyder man skal have telekonverter på og det forsinker AF og går en lille smule udover kvaliteten (meget lidt) og det er ikke fleksibelt. 300mm f/2.8 med konvertere virker ellers fint. 500mm med konverter (1.4x) også ok, men 500mm fylder meget og vejer meget. 200-400mm er fantastisk, men arbejder ikke så godt med konverter, den kan godt med 1.4x, men det er et meget langt "ovnrør" og uden konverter er 400mm ofte ikke langt nok til sky motiver.

Det skal siges, at indtil Sigma annoncerede deres 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, så stod Sigma ikke specielt højt på min liste, udover med deres Art serie - dog havde jeg kigget meget på deres 120-300mm f/2.8, men jeg var "bange" for, at det igen blev for kort i brændvidde, trods en ellers fin fleksibilitet - men krævede igen, en konverter for at komme tættere på.  Da jeg så læste, at den nye 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S var en HELT ANDEN KLASSE end tidligere super zooms som Sigma har designet, som f.eks 50-500mm, 150-500mm, så blev jeg meget nysgerrig..

Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S på 600mm.

Jeg havde ikke mulighed for at læse nogle reviews, da den var umulig at opdrive, men jeg begyndte hurtigt at høre rundt omkring, at den faktisk var lidt at et "scoop" - især i forhold til Tamron's meget populære modstykke. Det var derfor med lidt svedende håndflader da jeg fik den hjem..

Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S er bygget som en kampvogn! Den er i metalkonstruktion! (selv modlysblænden er i metal), zoom'en går fantastisk stramt, men ikke for stramt. Manuel fokuseringsring sidder tættest på kamerahuset, hvilket er rigtig rart, da optikken er tung og skal stabiliseres, hvis den ikke er på stativ, så man kan derfor nemt holde objektivet og fokusere manuelt uden at komme ud af balance.

En rigtig smart detalje er, at man kan låse optikken på de 600mm og på de 150mm. Men hvis man giver optikken en lille let stød på fronten, slår låsen automatisk fra og man kan så zoome igen, både med zoomringen men også ved push/pull metoden som de fleste kender fra Canon 100-400mm, det er en rar funktion. Jeg bruger nemlig ofte den "hurtige" zoom retur kontra zoomringen, når min hund kommer blæsende i mod mig og jeg kan derfor nemt følge ham ind mod mig fra 600mm til de 150mm.

600mm er meget! Det tænker man altid når man ser sådan en "bazooka" første gang, altså en 600mm f/4. Man tænker, "hold nu kæft, hvor kan jeg se over på den anden siden af Kattegat", men jeg må skuffe dig.. 600mm er rigtig godt men så snart man har 600mm, så står den næsten fast på de 600mm. Især ved småfugle og dyr, så kan man bare ikke komme tæt nok på. Men, det kan bare ikke hjælpe at sælge ens lever og købe en fast 600mm, eller jo - det kan det måske nok, bare ikke til mit brug. Iøvrigt er det de færreste som render rundt med en fast 600mm tele på armen.

Jeg har så meget glæde af fleksibiliteten, størrelsen og vægten. Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, oser - og føles af kvalitet. Der er ikke noget plastik over det (andet end knapperne) og det føles som det er bygget til at blive brugt ude i naturen, hvor der ofte er vådt, koldt og beskidt og det kan Sigma'en sagtens holde til. Jeg har dog (som jeg altid gør på store teler), monteret LensCoat camo på hele optikken, det gør jeg primært for at beskytte den, for at bryde linier i naturen - og så er det rart at røre ved hvis det er koldt. Men den kan sagtens "overleve" uden ekstra beskyttelse. Den er hellere ikke ekstra udsat eller "sart" når man trækker røret ud på de 600mm, det hele virker stabilt og kører fint. Det burde en optik til 14000,- kr også, hvis du spørger mig!

LensCoat Forrest Camo, Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S.

Jeg har ikke så meget mere at sige om Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, andet end den får mine varmeste anbefalinger! Den er ikke lige så skarp som en 600mm f/4, den er ikke lige så hurtig som en 200-400mm f/4, men den fylder det samme som en 300mm f/2.8, er næsten lige så skarp som en 70-200mm f/2.8, hvis den lige "stoppes" et trin ned. 600mm@f/6.3 er acceptabelt, men jeg skyder primært på 600mm@f/8/ISO1600 og der leverer den nogle flotte resultater.

(02-06-2015: Jeg har været på Bulbjerg fuglefjeld og her viste fleksibiliteten fra Sigma'en rigitgt at komme til din ret, når fuglene kom tæt på og indover mig. Min ven, Simon måtte ofte give fortabt pga en fast brændvidde på 300mm/420mm. Det var en fornøjelse at arbejde med objektivet på et fuglefjeld).

Kort sagt, så leverer den som den koster og jeg nyder altid at være afsted med det objektiv! Nå, men ikke mere snak - tag et kig i galleriet herunder og vurdér selv. Har du spørgsmål vedr. Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, så er du altid velkommen til at smide mig en mail eller en kommentar. God fornøjelse og tak for at du læste med.

Score: 7 / 10 (Det er ikke en fast brændvidde, men man får 100% valuta for pengene!)

Billederne af mig er fotograferet af Lars Hjortø - www.larshjortoe.dk

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.
 

Billeder skudt med Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S: