ANMELDELSE: Gerber Bear Grylls Hachet (ØKSE)

De sidste par år har vi set en stigende interesse for Bear Grylls og ikke mindst samarbejdet med Gerber. Jeg har som friluftsmenneske altid brug for værktøj når jeg er i naturen, enten i form af en kniv, sav eller i dette tilfælde, en økse.

Gerber har lavet denne Hachet (mini økse) sammen med Bear Grylls og den tager vi her et nærmere kig på..

Som med alle de andre produkter i Bear Grylls line-up, så er denne Hatchet ingen undtagelse, den er bygget solidt og det er kram man har i hånden ved første indtryk. Forskellen mellem en Hatchet og en decideret økse er størrelsen, hvilket også sætter sine begrænsninger i brugen. Man kan godt kløve mindre stykker brænde, men så hellere ikke mere, dertil mangler den vægt.

Til almindelige opgaver hvor der skal snittes og hugges mindre grene m.v. er den fantastisk. Den er meget skarp fra fabrikken og grebet gør at man hele tiden føler sig sikker med den i hånden. En god solid gren som på billedet, kløves uden problemer i ét hug.

Udover at kunne kløve lidt mindre brændestykker, er den også markant bedre end en kniv, da arbejdet går meget lettere når større opgaver skal løses. Jeg har tidligere testet Gerber Bear Grylls Fine Ultimate Knife og den hører til i den tungere ende af knive, men hvor den enten må give op eller jeg giver op, der tager denne Hatchet snildt over og løser opgaven. En smart detalje er udskæringen som passer til pege og langefinger, hvilket gør at den også kan bruges til snitteopgaver. Genialt!

Grebet er også det klassiske for serien, gummi med udskæringen og orange farver. Man holder super godt om grebet og den orange farve er kun med til at den ikke pludseligt bliver væk, hvis man taber den i skovbunden. (For man lægger jo aldrig sit grej fra sig uden at vide hvor det er, vel?) :) Ydermere har Gerber lavet hovedet således, at man kan slå på det, hvis man har problemer med at kløve et stykke træ.

Alt i alt, så har Gerber og Bear Grylls igen ramt bredt. Det er dyre produkter, hvis man kigger på alternativer som ikke har Bear's signatur på produktet, men ikke desto mindre virker deres produkter og det samme gør sig også gældende for denne Hatchet. Jeg har haft fornøjelsen af min i et års tid og den har aldrig skuffet. Den fylder ikke mere end den snildt kan ligge i en rygsæk og den kommer også med en skede i kunststof med velcroluk og mulighed for at hænge i et bælte.

Står du og føler at din kniv ind i mellem kommer lidt til kort, så kan jeg klart anbefale at tage et kig på en Hatchet som denne her fra Gerber og Bear Grylls.

Score: 9/10 (Valuta for pengene, så længe man ikke forventer den er en rigtig svensk økse. Den kommer hurtigt til kort ved større opgaver.)

Link til: Gerber Gear / Bear Grylls

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: Nikon AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR

En stor tak til Click Svendborg for udlån af objektivet til test! Besøg dem her: Hjemmeside / facebook

Taadaaaa!!! Så skete det sgu!!! Mange "Nikonians" har i de seneste år sukket dybt og længe efter en opdateret version af den gamle men populære 300mm i f/4.0 serien. Den er nu en realitet og jeg har været så heldig at få lov at prøve den et par dage..! Voila!

Lad det være sagt med det samme, den gamle version var og er stadigvæk populær. Den er skarp, har fornuftig AF (auto fokus) og er generelt fin at arbejde med. Hvad den gamle version ikke har er VR (Vibration Reduction), opdaterede linseelementer, blandt andet Nano Coating - og så er den væsentligt større end den nye 300mm..

Det første man bør lære sig selv er ordene, "Phase Fresnel".  A' hva?..

Det helt "store" ved den nye lille Nikon 300mm f/4 VR er nemlig størrelsen. Phase Fresnel eller FP er et linse element som fylder mindre og dermed giver muligheden for at lave hele konstruktionen mindre - og lad mig slå fast med det samme... Det virker!!! Selv selv..

AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR ved siden af AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED

Indrømmet..! Det er en underlig fornemmelse og man tager sig selv i flere gange at tænke, "det er en 300mm tele jeg går rundt med???".. Den er super let, nem at håndtere - den ER fantastisk den 300mm!

Men nu er design og yderskallen jo ikke det vi køber objektiver for primært, så lad os tage et kig på hvad den kan på et kamerahus.. Jeg monterede den på et Nikon D750..

Når jeg vurderer et objektiv gør jeg det primært ud fra to ting, skarpheden ved fuld hul (største blændeåbning), i dette tilfælde blænde f/4.0 - og baggrundssløringen (Bokeh'en). Selvfølgeligt vurderer jeg også byggekvalitet og ting som er det vejrforseglet o.s.v. Men, overordnet set så er det skarpheden og bokeh'en. Mit første testskud blev af begge dele, for at se hvor skarpt motivet (træet) er og hvordan bliver bokeh'en.. Jeg var allerede imponeret efter første skud.

Som jeg skrev, så tester jeg på fuld hul når jeg tester objektiver. Der er absolut ingen grund til at teste på f/5.6, f/8.0 o.s.v. Det er ret simpelt, hvis optikken er skarp på største blændeåbning, så er den det også resten af vejen op til f/11. Jeg har også valgt, kun at teste objektivet håndholdt. Nikon har valgt ikke at inkludere en tripod-collar, altså den som sidder på selve objektivet og som gør, at man kan montere direkte på stativ. Det er det samme Nikon og Canon valgte at gøre med deres 70-200mm f/4 objektiver. Det kan tilkøbes hvis man ønsker det, men de koster ca. 1000,- kr. Man kan tydeligt se på objektiver hvor sådan en tripod-collar skal sidde.

Selve konstruktionen er typisk Nikon. Det føles "plastikagtigt", hvilket det også er, men det er robust og lækkert at røre ved, det føles gedigent og man fornemmer straks at det er kvalitet man har i hånden. Denne nye 300mm f/4 har også fået "guld stregen" på objektivet, hvilket er kendetegnende for højeste kvalitetsobjektiver, som klarer alt fra amatør til professionelt brug. Nikon har også vanen tro, valgt at lade denne serie blive opgraderet med deres nanocoatede linse element.

Nå, men mere skarphedstest måtte der til, så jeg valgte at gå lidt tættere på træet fra før..

Jeg vil næsten vove den påstand, at det er umuligt at lave uskarpe billeder med denne 300mm. Fordi den er så let og ikke mindst fysisk mindre end andre 300mm objektiver i f/4 serien, gør at den er meget nem at hånd holde. I min test havde jeg ikke fået modlysblænden med, de kan ofte give en ekstra støtte til en hånd, men jeg savnede den faktisk ikke.. Så fysisk størrelse, lav vægt og en ny VR med op til 4.5 stop længere lukkertid, så er der altså alle muligheder for at lave knivskarpe billeder. Se bare de detaljer på træets bark..

Selve billedstabiliseringen (VR) har også fået en "sports" indstilling, hvilket er noget nyt på Nikon objektiver. Så nu hedder det Off/Normal/Sport. Selve afstandsindstillingen til AF er den klassiske Full, hvor den arbejder i hele området og så en fra 3m til uendeligt. AF indstillingerne er som de altid har været.

De fleste af mine FIne-Art naturbilleder (Galleri) er fotograferet på lange brændvidder, typisk mellem 300-600mm, rigtig mange med Canon 300mm f/4 IS. Så det var selvfølgeligt med disse billeder i tankerne, at jeg også takkede ja til muligheden for at prøve objektivet. Så jeg måtte ned på maven og gå i detaljer. Nu har jeg dog ikke testet objektivet i min "højsæson", men jeg fandt da lidt dernede på maven..

Som det ses, så skuffer denne 300mm absolut ikke - og tager vi et kig på 100% crop (beskæring), så står det fint på blænde f/4.0..

Nu er sådan en lækker optik (objektiv) også et oplagt valg til ting i bevægelse. Jeg tog derfor ud med min hund, Alonzo (som er en 3 årig Eurasier hanhund) for at se hvordan objektivet klarede action.. Jeg var dog så optaget af at fotografere, at jeg af ren og skær vane, lod VR stå på Normal... Jeg kan derfor ikke fortælle hvordan Sport indstillingen opfører sig i forhold til Normal, men jeg klarede mig trods alt rigtig fint - og VR virkede som altid godt. Her er først en serie i fuld fart..

Serien er skudt med et Nikon D750 i Aperture Mode på fuld blænde, f/4.0 og AF Mode, "3D" hvor AF arbejder i hele området på det som er tættest på. Auto fokus virker fantastisk i 300mm'eren sammen med D750 - der er altid missere, men med masser af lys som her og fuld blænde, så sidder de lige i skabet. Nu er det altid udfordrende at fotografere hunde som kommer imod en og med en fast brændvidde, der virker min Sigma 150-600mm bedre, da jeg kan trække zoomen retur når motivet kommer tættere og tættere på. Men, det kan sagtens lade sig gøre med lidt tålmodighed, fra både fotograf og hund.

Selv med en skov i baggrunden, virker AF super flot - og Bokeh'en (baggrundssløring) er mindst lige så flot..

Der er faktisk ikke så meget negativt at sige om Nikon's nye 300mm f/4.0 VR FP objektiv. Det er en fantastisk tele som er vanvittig skarp og det kan faktisk være svært at se forskel i skarpheden fra den og så til 300mm f/2.8 VR. Det er ofte således, at et objektiv som 300mm f/2.8 ER super skarpt på fuld blændehul, men de mindre f/4 ofte er en anelse "bløde" i det. Det synes jeg ikke er tilfældet ved denne nye 300mm f/4.0. Som nævnt så tester jeg altid skarphed på største blændeåbning, for hvis det er skarpt der, så er det også skarpt hele vejen til f/11. Jeg kan kun konkludere at denne nye 300mm er kniv skarp!

Da jeg er portrætfotograf gennem de sidste 10 år  ville jeg gerne have haft muligheden for at teste 300mm'eren på en person i forskellige situationer, men jeg er dog overbevist om at det skal den nok mestre også. 300mm er meget til portrætter, men brændvidden gør, at komprimeringen giver nogle meget lækre resultater, faktisk ofte nærmest "3D agtige", hvorpå måden motivet nærmest kan "poppe" ud af baggrunden. Som jeg indledningsvis skrev, så er dette en længe ventet opdatering og den skuffer absolut ikke! Dog bør man være opmærksom på, at den koster betragteligt mere end man ellers er vant til, at 300mm f/4 objektiver har kostet tidligere.

Men, er den så, SÅ mange penge værd?! Både og - den nye FP teknologi gør, at man nu kan rende rundt med et super skarpt teleobjektiv som ikke fylder ret meget, ikke vejer ret meget og som performer super!

Ville jeg kunne bruge den - og ville jeg købe den? Ja, men ikke foreløbigt. Jeg kunne sagtens bruge den, da jeg skyder mange detaljebilleder i naturen, portrætter og hunde, men dertil har jeg min Sigma 150-600mm Sport, så det ville være lidt luksus (en luksus jeg ikke har råd til) og købe denne 300mm. Men jeg vil ikke afvise at jeg en dag får den i tasken. Men det varer nok liige en årække eller to... haha!

Hvem skal så købe den?
- Enhver som vil have en let og stærk optik som dækker rigtig mange opgaver og som leverer super resultater., ikke har behov for mere end 300mm eller f/2.8.

Telekonvertere?

Nu ved jeg mange ofte benytter 300mm teler med telekonvertere (TC), så jeg prøvede derfor også denne 300mm med en Nikon TC 1.7x, svarende til ca 500mm. Jeg havde ikke mulighed for at teste med den mest almindelige opsætning, nemlig med TC 1.4x som giver en effektiv brændvidde på 420mm. Det virker fint med 1.7x, men AF bliver reduceret meget og det kræver ekstra meget lys. Billederne er dog fuldt ud acceptable, men jeg vil dog kun anbefale en 1.4x TC, hvis behovet er der.

Score: 10/10. (Prisen er høj, men det bør ikke trække ned i den samlede bedømmelse. Optikken er super og alle penge værd!).

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

 

ANMELDELSE: Gerber Bear Grylls Compact Scout Lommekniv

Lommekniv til 249,- kr - Go/No go?.. Vi tager et nærmere kig på denne lille sag..

Jeg indrømmer blankt, jeg har aldrig helt været lommeknivstypen.. Eller dog, jeg har altid haft en - du ved, den klassiske schweizerkniv fra Victorinox. (Det må være en mandeting). Jeg bruger den dog meget sjældent, da jeg synes den fylder for meget i lommen (jeg har endda to versioner..) og så er det primært når jeg skal bruge en af de smarte funktioner som kendetegner en schweizerkniv, selve kniven bruger jeg ikke meget, da den ikke kan låse bladet.

Hov hov! Låse bladet?.. Det er jo en ulovlighed vi her har med at gøre - og ja, det er korrekt. Knive må have en hvis længde, MEN bladet må ikke kunne låses, uanset længden. Om man så havde en 1 cm "lang" kniv, så ville den være ulovlig i henhold til knivloven, så snart bladet kan låses fast..! Underligt? Lidt, ik?..

Nå, men som sædvanen tro, så er vi nu over det formelle, altså den del som fortæller at man altså ikke må rende rundt på gader og stræder med denne her lommekniv fra Gerber Compact Scout, for DEN kan låse sit lille bitte knivblad. (PS: jeg bruger kun min i hjemmet og som altid, i skove og natur).

Men som sagt har jeg aldrig haft andet end schweizerknive (zzZzz) indtil for nyligt. Jeg var så heldig at få en lommekniv i gave - og jeg indrømmer blankt, at jeg er lidt imponeret. (Faktisk lidt meget..)

Kniven er i samme serie som jeg tidligere har anmeldt, nemlig Bear Grylls serien fra amerikanske Gerber. Jeg kan godt lide den serie af produkter, da de ligger godt i hånden grundet grebet og at de ikke er "commando sorte" og dermed hurtigt risikerer at forsvinde i skovbunden. Denne "Compact Scout" er ved første øjekast lidt af en øjenåbner, da den er MEGET mindre end jeg først troede (jævnfør produktbilleder) og den fylder hellere ikke meget i en mande hånd.

Som nævnt, så har den det "klassiske greb" som Bear Grylls har valgt, da det er godt at arbejde med trods våde hænder. (Det er dog ikke et gummigreb som på de store modeller men hård plast, så våde hænder er ikke anbefalet).  Der er et lille hul til montering af snor og lign. Bladet er serrated (savtakket) delvist og med fine edge fra midten og frem. Det er en kulfiber stålklinge som er rillet øverst til placering af tommelfingeren, til når man skal lave snitte arbejde f.eks.

Jeg har som den opmærksomme læser sikkert har bemærket, en større kniv fra Gerber, som jeg ikke syntes var "super skarp" ud af boksen. Lad mig med det samme slå fast, at denne Compact Scout er RASENDE skarp når den kommer fri af emballagen. Da det er en foldekniv, vil jeg anbefale at man er ekstra forsigtig når den lukkes i - og hvis den lånes til ud til en anden person, lige kommer med en mindre forsigtig advarsel først. Jeg er meget imponeret over skarpheden!

Det er også mit første møde med en kniv med "serrated" (savtakket) blad, udover min brødkniv. Det er noget jeg altid har været lidt skeptisk overfor på de større knive, men jeg må blankt erkende at hvis man skal skære snor, tovværk eller faldskærmsline, så er det med den del af bladet man skal bruge kan jeg godt afsløre.

Er den så de 249,- kr værd? Tja, nu var jeg jo så heldig at få den i gave men skulle jeg have en lille nem og skarp kniv til småbrug, så er mit svar et klart og tydeligt, ja!

Hvis man ikke vil være "ulovlig" og ikke har det vildt store behov for at skære eller snitte fint, ja så anbefaler jeg uden tøven, den klassiske schweizerkniv...(zzZzz)

Score: 10 / 10 (Fuld hus herfra, den er pengene værd - og skarp!)

Link til: Gerber Gear / Bear Grylls

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: Gerber Bear Grylls Ultimate Fine Edge Kniv

Så er tiden kommet til mit første review af knive. Denne gang skal vi kigge lidt nærmere på Gerber's Ultimate Fine Edge Kniv i deres Bear Grylls serie af mange produkter. Ultimate Fine Edge hører til gruppen af "overlevelsesknive" - det betyder ikke du kan overleve hvad som helst med den i hånden, du bliver nødt til, at lave lidt selv..

For de som ikke kender Bear Grylls, så er han en tidligere SAS soldat som i mange år har lavet overlevelsesprogrammer og lign. på tv. (Han er kendt for at spise mange klamme ting for at overleve). Han begyndte for nogle år siden et samarbejde med Gerber, for at producere en masse outdoor produkter, primært med henblik på overlevelsesudstyr - eller udstyr til brug i naturen.

Jeg er aldrig i overhængende fare som naturfotograf, men det hænder at jeg har brug for en kniv, enten til at forberede brændsel til et bål eller andet hvor en kniv er handy. Når det så er sagt, så er denne kniv IKKE LOVLIG at rende rundt med på åben gade - det er en brugskniv som kræver tilladelse og som kun bør bæres til og fra stedet hvor man er -  f.eks brug i skov, fiskeri eller jagt. Kniv loven i Danmark skal ikke spøges med, den kan give ret store domme, hvis man vifter med denne type kniv offentligt. Med juraen på plads, så lad os tage et nærmere kig på kniven..

Nu er Gerber ikke et begynderfirma indenfor knive og det mærkes også med samme man får kniven i hånden. Den er tung, ligger godt og bladet går hele vejen igennem skæftet, afsluttes med en bund som kan bruges til at slå søm i med, ødelægge glas, is m.v. Selve grebet er lavet af et gummimateriale som er ribbet, hvilket gør at kniven har et godt greb, selv når ens hænder er våde. Der er ydermere lavet 3 huller, så man kan montere kniven ved at binde den fast på en gren og dermed lave et spyd, til jagt eller fiskeri. Selve bladet er sort og den finish holder faktisk ret godt. Jeg har nu brugt kniven i et års tid og det er ikke meget der er slidt af bladet. Mit er primært slidt af da jeg kløver brænde med kniven..

Da det nu er en overlevelseskniv, så har Gerber og Bear Grylls valgt at lade et strygestål være en del af kniven, det er monteret på selve skeden og kan stryges på ryggen af kniven, hvor der er fræset et stykke fri, netop til denne funktion. Det fungerer udemærket, men jeg synes dog at stålet er lidt for kort og at kniven bliver for stor når man skal stryge nedad i brændsel. Bruger man ofte strygestål, så vil jeg anbefale at købe en løs bålstarter. Gerber og Bear Grylls laver selvfølgeligt også sådan en men der findes også mange andre modeller.

Udover bålstarter, så har Bear Grylls lavet en Pocket Survival Guide, som kan foldes sammen og gemmes i en lille lomme bag på skeden, hvor der også står nogle hurtige tips til hvordan man kalder på hjælp ved hjælp af arm og kropssignaler. I selve lommeguiden, forklares lidt om forskellige overlevelsesprioriteter som f.eks: Tøj/beskyttelse mod elementerne, hvordan man laver et shelter og ild. Lidt om signalering efter hjælp, hvordan man laver en primitiv fælde og vigtigst af alt, hvordan man får vand. I en overlevelsessituation, så er det altid "Beskyttelse - Redning - Vand - Mad" som er de første vigtige prioriteter, som Bear Grylls beskriver. Nå, nok om overlevelse..

Selve skeden er konstrueret af stærk webbing og med en plastoverdel hvor kniven låses fast nede i. Kniven kan sagtens sidde fast uden at man spænder velcrobåndet om selve skæftet, så man hurtigt kan få adgang til den. I bunden har Gerber placeret et primitivt slibestål/sten. Jeg valgte dog ved bestilling, at få en decideret kniv sliber med, også fra Gerber/BG. Sliberen er meget nemmere at anvende. Ved at lægge den på et fast underlag, kan man trække kniven igennem, først på den grove side (mørke) og dernæst på den fine (lyse) side. Som udgangspunkt er kniven skarp fra fabrikken, dog ikke "sindsyg" skarp.

Det er nemt at slibe den skarpere men det bliver aldrig en super skarp kniv man kan barbere sig med, dertil er stålet alt for tykt og groft. Kniven er som nævnt baseret på en overlevelsessituation, hvor den skal kunne klare mange strabadser som at hugge tykke grene, trækkes gennem vand, mudder m.v. Kniven er også så hårdfør, at den kan bruges til at kløve større stykker træ med. Sætter man kniven på et stykke brænde, kan man med at andet stykke banke kniven igennem og derved kløve til mindre stykker. Skulle det blive for hårdt, så laver Gerber og Bear Grylls, selvfølgeligt også en Hachet (lille økse) til den slags.

Den opmærksomme læser har måske bemærket at der er noget andet på kniv sliberen og det er korrekt. De runde aflange "rør" på siden er til at slibe de knive med "serrated blade", eller frit oversat, franskbrødsknive/takkede blade. Gerber laver også en Ultimate kniv men med sådan et stykke takket blad, som fylder ca. halvdelen af bladet. Der er mange for og imod debatter omkring disse knive, men hvis man skærer i meget tovværk, så er er det takkede blad rigtig godt, har jeg ladet mig fortælle. Omvendt så er det ofte bedst med et rent "fine edge" blad, hvis man hugger meget med kniven, hvilket jeg gør.

Den lille dims på snoren kommer faktisk fra selve kniven, jeg har bare flyttet den. Det er en lille fløjte man kan kalde hjælp med - og har man glemt sin SOS, så har Bear Grylls sørget for at det står på hylsteret.

Alt i alt, så synes jeg at Gerber og Bear Grylls har lavet en solid og pålidelig kniv. Kvaliteten er høj og kniven er en arbejdshest. Jeg har som sagt brugt den et års tid og jeg er faktisk glad hver gang jeg bruger den i naturen eller bare i haven. Den hugger nemt fingertykke grene i ét hug og den kan også kløve mindre brændestykker uden problem. Det er som nævnt ikke verdens skarpeste klinge, dertil vil jeg anbefale at kigge efter andre modeller fra Gerber eller andre producenter.

Men, hvis du leder efter en "opgraderet og avanceret spejderkniv", men ikke vil smide flere tusinde kroner efter en kniv - og bare har behov for en solid og sikker "makker" i rygsækken når du er på tur, ja så er Gerber Bear Grylls Ultimate Fine Edge et rigtig godt bud.

Skulle du undre dig over den orange farve, så er den faktisk ret smart tænkt. Hvis du taber din kniv eller lægger den fra dig, så er den meget nemmere at få øje på end hvis den f.eks er grøn eller sort.

Score: 8 / 10 (Der findes bedre knive på markedet, men denne er en solid makker i rygsækken.)

Link til: Gerber Gear / Bear Grylls

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: JETBOIL VS MSR WINDBOILER

Som naturfotograf og stor fan af naturen, opholder jeg mig så ofte som muligt under åben himmel. Hvis det ikke er med mit kamera, så er det med min familie eller venner. Jeg har i mange år brugt den almindelige proviant løsning på mine ture, en kande kaffe, en flaske vand og et par sandwich i fotorygsækken. Det gør jeg stadigvæk, men efter noget tid begyndte jeg at se på nye muligheder, nemlig de hurtige gasbrændere, som koger en halv liter vand på ca. 2 minutters tid.

Gasbrændere er kompakte, de er hurtige til at koge vand og de er meget nemme at betjene. Det betyder for mig, at jeg kan få en kop varm og frisk kaffe, te eller kakao når jeg har lyst. Jeg kan få et velsmagende varmt måltid mad - og det går hurtigt, ca. 5-10min afhængigt af retten.

Er der nogle ulemper? Både ja og nej. Ulempen er, at gas koster penge, det samme gør frysetørret mad og kaffe og te. Når man bruger frysetørret og hurtig proviant, så kræver det også meget mere vand som man skal slæbe på omvendt så er provianten også let.

Hvad er så fordelene? Jeg kan få varm mad og drikke på meget kort tid, det smager godt og det fylder meget lidt i rygsækken - og varm mad og drikke er altid (synes jeg) mere rart at spise, end en kold hjemmelavet sandwich som har fået lov at ligge i rygsækken en del timer før den skal spises - og trods en god termokande, så bliver kaffen "slatten" som timerne går. Er det koldt i vejret, så er varme også et kæmpe boost for den forfrosne krop og psyken.

Da jeg begyndte at kigge på gasbrændere og fortalte det i mit netværk, blev jeg tilbudt at låne to forskellige slags, den super populære JetBoil - og den nye Windboiler fra MSR.

Lad os tage et kig på dem..

Som nævnt, så er JetBoil den mest kendte af hurtige gasbrændere - og meget populær. JetBoil fås i mange varianter, fra ca. 800,- kroner og op. Den model som er testet her er lidt dyrere da den har en Piezo tænder indbygget. Piezo er samme princip som man kender fra gaskomfuret, en anordning som laver små gnister, når man trykker på knappen, for at antænde gassen. Fordelen er at det er nemt og man ikke skal have lighter eller andet med for at kunne antænde gassen og meget nemt hvis det blæser. Ulempen kan være, at vejret kan påvirke den og den så ikke virker så stabilt hver gang eller slet ikke..

I min test må jeg sige, at den virkede perfekt, et par tryk på knappen og der var ild. Man kan godt blive lidt nervøs første gang man har med gasbrændere at gøre, men det er faktisk meget lige til. Gasflaskerne fås i mange størrelser og man kan også få vintergas. Gasbrændere er ikke specielt anvendelige i koldt vejr, da kulde påvirker trykket i dåsen, vintergassen hjælper lidt på dette, men kun nogle få gradere lavere. Skal man primært lave mad i meget koldt vejr, anbefales Multi-fuel brændere. I min test havde jeg begge typer gas med, men det gjorde ikke nogen synlig forskel da temperaturen var ca 10 grader.

Selve klargøringen foregår på den måde, at nede i koppen ligger brænderen. Den tager man op og skruer på gasflasken. Dernæst sætter man den på jorden eller lignende, hvis underlaget er skævt kan man sætte en holder på gasflasken som vist på billedet. Herefter hælder man vand i koppen og drejer så det lille håndtag mod plus, indtil man kan høre gassen sive og tænder så med ild eller piezo.

Der følger et låg med til koppen, som har hul til damp og et hul til at hælde vand fra. Låget på JetBoil er meget blødt og nemt at sætte på, hvor MSR låget er mere stift og lidt svære. at montere. Til gengæld har MSR låget to huller til at hælde, et almindeligt og et med filter og låget på MSR sidder bedre fast. (Begge låg bliver meget varme, logisk nok!)

Begge brændere er beklædt med et materiale omkring koppen, så man ikke brænder sig. De har et håndtag monteret så det er nemt at hælde vandet fra. JetBoil har en anordning på deres beklædning som indikerer hvornår vandet koger - og de fås i et hav af farver og for militærfolket, også i Multicam camouflage. MSR fås i rød som vist på billedet og har ingen indikator for at vandet koger. Jeg kunne dog ikke se nogen fordel i denne funktion, da man slet ikke er i tvivl om, hvornår vandet rent faktisk koger.

En af de helt store forskelle mellem brænderne, er deres brænder. JetBoil har et lille brændeområde, mens MSR har et kæmpe areal. Der går mange for og imod debatter hist og her om hvilken der er bedst. Nogle mener at den lille er mere energibesparende, men langsommere og MSR bruger mere gas men er hurtigere. Tiden for at koge en halv liter vand er ca. 3 minutter - MSR er opgivet til 2 min og 45 sek, JetBoil afhængigt af modellen, 2-3 min. Jeg tog helt ærligt ikke tid da jeg testede dem, men de klarede sig begge super flot og de kom i mål på næsten samme tid. Det er i hvert fald ikke her jeg vil vælge en frem for en anden.

En ting jeg bemærkede ved tænding var, at JetBoil'en tydeligt viser den er tændt. Dette havde jeg svært ved at se på MSR'en - det vil sige, indtil jeg fandt ud af, at der sidder en tråd hen over brænderen som efter nogle sekunder, bliver rødglødende. Smart!

MSR brænderen ligner JetBoil'en, med undtagelse af brænderen som er markant større, ikke kun i diameter, men også i selve størrelsen. En ting som man bemærker er, at MSR er mere lukket i bunden i forhold til JetBoil'en, dette mærkede jeg ikke nogen forskel på, men det skulle betyde at MSR er mere stabil i blæsevejr, hvilket også er det den sælges på, deraf navnet Windboiler..

Selve opbygningen i bunden er den samme på begge mærker. De skrues nemt på gassen og håndtaget til justeringen af mængden er de samme og virker ens. Som tidligere nævnt har MSR ikke en piezo tænder, men med et enkelt stryg fra en lighter - og så var der ild. Det kan dog blive lidt mere vanskeligt hvis det blæser, med mindre man bruger en lighter med gasbrænder, så går det.

MSR Windboiler's cover virker en anelse mere tyndt end det på JetBoil'en, omvendt synes jeg at håndtaget er mere stabilt end det på JetBoil's. Det er for mig to vigtige faktorer, da kedlen bliver meget varm og det er kogende vand man skal hælde fra. Jeg synes dog at håndtaget er den vigtigste faktor - og her vinder MSR med et skridt foran.

Et anden detalje jeg bed mærke i, var selve koppen som man koger vandet i - her er MSR også lidt længere fremme i skoen, så at sige. JetBoil har én streg midt i koppen, med teksten "2 cups". Cup er et amerikansk mål og 1 cup svarer til ca 250ml. Det er som også okay at de har valgt det, men når du skal hælde vand i f.eks en Growers Cup kaffe eller te eller i en frysetørret ret, så er der stor forskel på hvor meget der skal hældes i posen.

Nu er det selvfølgeligt ikke svære end man gør det til da mange retter har en hælde-streg på posen. Men det kan være rart at vide, om man skal koge 300ml, 350ml eller kun 200ml. Her bliver det meget nemmere da MSR har valgt at lave streger for flere mål. Det sjove er dog, at de har en "max fill" linie og alligevel sat streger over den - dermed ikke sagt at man ikke kan koge mere vand end max linien, man skal bare være opmærksom på, at det er kogende vand og det kan koge over hvis man er over max linie.

Hvad er så min konklusion efter mit første møde med Gasbrændere?

Jeg synes de virker godt, de er nemme at finde ud af for førstegangs brugere, de er nemme at transportere, de taber hurtigt varmen efter brug, så de kan pakkes ned igen - de pakkes intelligent sammen og vigtigst af alt, så koger de vand og de koger det super hurtigt! Nå ja, der er også noget hyggeligt over, at sidde ude i naturen og lytte til brænderen, det er også en del af oplevelsen.

Nu er jeg en mand som går op i kvalitet og detaljer. Både JetBoil og Windboiler fra MSR er kvalitetsprodukter, men i detalje afdelingen, så synes jeg at MSR har tænkt lidt mer over de små ting og Windboileren virker lidt mere lækker som et samlet produkt. Nu skal det dog siges til JetBoils forsvar, at de har været på markedet i mange år og MSR først for nyligt er kommet på markedet. Jeg tror derfor, at JetBoil vil føle jeg lidt presset på konkurrencen og videreudvikle endnu mere i fremtiden.

Fælles for begge producenter, så kan man købe en masse tilbehør til dem, stempel til stempelkaffe, pander, gryder m.v.

Score:
JetBoil 8/10.
(Håndtag, låg og målestreg trækker ned).
MSR Windboiler 9.5/10. (Mangel på piezo tænder trækker lidt ned, men også kun lidt.)

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.