ANMELDELSE: Nikon AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR

En stor tak til Click Svendborg for udlån af objektivet til test! Besøg dem her: Hjemmeside / facebook

Taadaaaa!!! Så skete det sgu!!! Mange "Nikonians" har i de seneste år sukket dybt og længe efter en opdateret version af den gamle men populære 300mm i f/4.0 serien. Den er nu en realitet og jeg har været så heldig at få lov at prøve den et par dage..! Voila!

Lad det være sagt med det samme, den gamle version var og er stadigvæk populær. Den er skarp, har fornuftig AF (auto fokus) og er generelt fin at arbejde med. Hvad den gamle version ikke har er VR (Vibration Reduction), opdaterede linseelementer, blandt andet Nano Coating - og så er den væsentligt større end den nye 300mm..

Det første man bør lære sig selv er ordene, "Phase Fresnel".  A' hva?..

Det helt "store" ved den nye lille Nikon 300mm f/4 VR er nemlig størrelsen. Phase Fresnel eller FP er et linse element som fylder mindre og dermed giver muligheden for at lave hele konstruktionen mindre - og lad mig slå fast med det samme... Det virker!!! Selv selv..

AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR ved siden af AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED

Indrømmet..! Det er en underlig fornemmelse og man tager sig selv i flere gange at tænke, "det er en 300mm tele jeg går rundt med???".. Den er super let, nem at håndtere - den ER fantastisk den 300mm!

Men nu er design og yderskallen jo ikke det vi køber objektiver for primært, så lad os tage et kig på hvad den kan på et kamerahus.. Jeg monterede den på et Nikon D750..

Når jeg vurderer et objektiv gør jeg det primært ud fra to ting, skarpheden ved fuld hul (største blændeåbning), i dette tilfælde blænde f/4.0 - og baggrundssløringen (Bokeh'en). Selvfølgeligt vurderer jeg også byggekvalitet og ting som er det vejrforseglet o.s.v. Men, overordnet set så er det skarpheden og bokeh'en. Mit første testskud blev af begge dele, for at se hvor skarpt motivet (træet) er og hvordan bliver bokeh'en.. Jeg var allerede imponeret efter første skud.

Som jeg skrev, så tester jeg på fuld hul når jeg tester objektiver. Der er absolut ingen grund til at teste på f/5.6, f/8.0 o.s.v. Det er ret simpelt, hvis optikken er skarp på største blændeåbning, så er den det også resten af vejen op til f/11. Jeg har også valgt, kun at teste objektivet håndholdt. Nikon har valgt ikke at inkludere en tripod-collar, altså den som sidder på selve objektivet og som gør, at man kan montere direkte på stativ. Det er det samme Nikon og Canon valgte at gøre med deres 70-200mm f/4 objektiver. Det kan tilkøbes hvis man ønsker det, men de koster ca. 1000,- kr. Man kan tydeligt se på objektiver hvor sådan en tripod-collar skal sidde.

Selve konstruktionen er typisk Nikon. Det føles "plastikagtigt", hvilket det også er, men det er robust og lækkert at røre ved, det føles gedigent og man fornemmer straks at det er kvalitet man har i hånden. Denne nye 300mm f/4 har også fået "guld stregen" på objektivet, hvilket er kendetegnende for højeste kvalitetsobjektiver, som klarer alt fra amatør til professionelt brug. Nikon har også vanen tro, valgt at lade denne serie blive opgraderet med deres nanocoatede linse element.

Nå, men mere skarphedstest måtte der til, så jeg valgte at gå lidt tættere på træet fra før..

Jeg vil næsten vove den påstand, at det er umuligt at lave uskarpe billeder med denne 300mm. Fordi den er så let og ikke mindst fysisk mindre end andre 300mm objektiver i f/4 serien, gør at den er meget nem at hånd holde. I min test havde jeg ikke fået modlysblænden med, de kan ofte give en ekstra støtte til en hånd, men jeg savnede den faktisk ikke.. Så fysisk størrelse, lav vægt og en ny VR med op til 4.5 stop længere lukkertid, så er der altså alle muligheder for at lave knivskarpe billeder. Se bare de detaljer på træets bark..

Selve billedstabiliseringen (VR) har også fået en "sports" indstilling, hvilket er noget nyt på Nikon objektiver. Så nu hedder det Off/Normal/Sport. Selve afstandsindstillingen til AF er den klassiske Full, hvor den arbejder i hele området og så en fra 3m til uendeligt. AF indstillingerne er som de altid har været.

De fleste af mine FIne-Art naturbilleder (Galleri) er fotograferet på lange brændvidder, typisk mellem 300-600mm, rigtig mange med Canon 300mm f/4 IS. Så det var selvfølgeligt med disse billeder i tankerne, at jeg også takkede ja til muligheden for at prøve objektivet. Så jeg måtte ned på maven og gå i detaljer. Nu har jeg dog ikke testet objektivet i min "højsæson", men jeg fandt da lidt dernede på maven..

Som det ses, så skuffer denne 300mm absolut ikke - og tager vi et kig på 100% crop (beskæring), så står det fint på blænde f/4.0..

Nu er sådan en lækker optik (objektiv) også et oplagt valg til ting i bevægelse. Jeg tog derfor ud med min hund, Alonzo (som er en 3 årig Eurasier hanhund) for at se hvordan objektivet klarede action.. Jeg var dog så optaget af at fotografere, at jeg af ren og skær vane, lod VR stå på Normal... Jeg kan derfor ikke fortælle hvordan Sport indstillingen opfører sig i forhold til Normal, men jeg klarede mig trods alt rigtig fint - og VR virkede som altid godt. Her er først en serie i fuld fart..

Serien er skudt med et Nikon D750 i Aperture Mode på fuld blænde, f/4.0 og AF Mode, "3D" hvor AF arbejder i hele området på det som er tættest på. Auto fokus virker fantastisk i 300mm'eren sammen med D750 - der er altid missere, men med masser af lys som her og fuld blænde, så sidder de lige i skabet. Nu er det altid udfordrende at fotografere hunde som kommer imod en og med en fast brændvidde, der virker min Sigma 150-600mm bedre, da jeg kan trække zoomen retur når motivet kommer tættere og tættere på. Men, det kan sagtens lade sig gøre med lidt tålmodighed, fra både fotograf og hund.

Selv med en skov i baggrunden, virker AF super flot - og Bokeh'en (baggrundssløring) er mindst lige så flot..

Der er faktisk ikke så meget negativt at sige om Nikon's nye 300mm f/4.0 VR FP objektiv. Det er en fantastisk tele som er vanvittig skarp og det kan faktisk være svært at se forskel i skarpheden fra den og så til 300mm f/2.8 VR. Det er ofte således, at et objektiv som 300mm f/2.8 ER super skarpt på fuld blændehul, men de mindre f/4 ofte er en anelse "bløde" i det. Det synes jeg ikke er tilfældet ved denne nye 300mm f/4.0. Som nævnt så tester jeg altid skarphed på største blændeåbning, for hvis det er skarpt der, så er det også skarpt hele vejen til f/11. Jeg kan kun konkludere at denne nye 300mm er kniv skarp!

Da jeg er portrætfotograf gennem de sidste 10 år  ville jeg gerne have haft muligheden for at teste 300mm'eren på en person i forskellige situationer, men jeg er dog overbevist om at det skal den nok mestre også. 300mm er meget til portrætter, men brændvidden gør, at komprimeringen giver nogle meget lækre resultater, faktisk ofte nærmest "3D agtige", hvorpå måden motivet nærmest kan "poppe" ud af baggrunden. Som jeg indledningsvis skrev, så er dette en længe ventet opdatering og den skuffer absolut ikke! Dog bør man være opmærksom på, at den koster betragteligt mere end man ellers er vant til, at 300mm f/4 objektiver har kostet tidligere.

Men, er den så, SÅ mange penge værd?! Både og - den nye FP teknologi gør, at man nu kan rende rundt med et super skarpt teleobjektiv som ikke fylder ret meget, ikke vejer ret meget og som performer super!

Ville jeg kunne bruge den - og ville jeg købe den? Ja, men ikke foreløbigt. Jeg kunne sagtens bruge den, da jeg skyder mange detaljebilleder i naturen, portrætter og hunde, men dertil har jeg min Sigma 150-600mm Sport, så det ville være lidt luksus (en luksus jeg ikke har råd til) og købe denne 300mm. Men jeg vil ikke afvise at jeg en dag får den i tasken. Men det varer nok liige en årække eller to... haha!

Hvem skal så købe den?
- Enhver som vil have en let og stærk optik som dækker rigtig mange opgaver og som leverer super resultater., ikke har behov for mere end 300mm eller f/2.8.

Telekonvertere?

Nu ved jeg mange ofte benytter 300mm teler med telekonvertere (TC), så jeg prøvede derfor også denne 300mm med en Nikon TC 1.7x, svarende til ca 500mm. Jeg havde ikke mulighed for at teste med den mest almindelige opsætning, nemlig med TC 1.4x som giver en effektiv brændvidde på 420mm. Det virker fint med 1.7x, men AF bliver reduceret meget og det kræver ekstra meget lys. Billederne er dog fuldt ud acceptable, men jeg vil dog kun anbefale en 1.4x TC, hvis behovet er der.

Score: 10/10. (Prisen er høj, men det bør ikke trække ned i den samlede bedømmelse. Optikken er super og alle penge værd!).

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

 

ANMELDELSE: JETBOIL VS MSR WINDBOILER

Som naturfotograf og stor fan af naturen, opholder jeg mig så ofte som muligt under åben himmel. Hvis det ikke er med mit kamera, så er det med min familie eller venner. Jeg har i mange år brugt den almindelige proviant løsning på mine ture, en kande kaffe, en flaske vand og et par sandwich i fotorygsækken. Det gør jeg stadigvæk, men efter noget tid begyndte jeg at se på nye muligheder, nemlig de hurtige gasbrændere, som koger en halv liter vand på ca. 2 minutters tid.

Gasbrændere er kompakte, de er hurtige til at koge vand og de er meget nemme at betjene. Det betyder for mig, at jeg kan få en kop varm og frisk kaffe, te eller kakao når jeg har lyst. Jeg kan få et velsmagende varmt måltid mad - og det går hurtigt, ca. 5-10min afhængigt af retten.

Er der nogle ulemper? Både ja og nej. Ulempen er, at gas koster penge, det samme gør frysetørret mad og kaffe og te. Når man bruger frysetørret og hurtig proviant, så kræver det også meget mere vand som man skal slæbe på omvendt så er provianten også let.

Hvad er så fordelene? Jeg kan få varm mad og drikke på meget kort tid, det smager godt og det fylder meget lidt i rygsækken - og varm mad og drikke er altid (synes jeg) mere rart at spise, end en kold hjemmelavet sandwich som har fået lov at ligge i rygsækken en del timer før den skal spises - og trods en god termokande, så bliver kaffen "slatten" som timerne går. Er det koldt i vejret, så er varme også et kæmpe boost for den forfrosne krop og psyken.

Da jeg begyndte at kigge på gasbrændere og fortalte det i mit netværk, blev jeg tilbudt at låne to forskellige slags, den super populære JetBoil - og den nye Windboiler fra MSR.

Lad os tage et kig på dem..

Som nævnt, så er JetBoil den mest kendte af hurtige gasbrændere - og meget populær. JetBoil fås i mange varianter, fra ca. 800,- kroner og op. Den model som er testet her er lidt dyrere da den har en Piezo tænder indbygget. Piezo er samme princip som man kender fra gaskomfuret, en anordning som laver små gnister, når man trykker på knappen, for at antænde gassen. Fordelen er at det er nemt og man ikke skal have lighter eller andet med for at kunne antænde gassen og meget nemt hvis det blæser. Ulempen kan være, at vejret kan påvirke den og den så ikke virker så stabilt hver gang eller slet ikke..

I min test må jeg sige, at den virkede perfekt, et par tryk på knappen og der var ild. Man kan godt blive lidt nervøs første gang man har med gasbrændere at gøre, men det er faktisk meget lige til. Gasflaskerne fås i mange størrelser og man kan også få vintergas. Gasbrændere er ikke specielt anvendelige i koldt vejr, da kulde påvirker trykket i dåsen, vintergassen hjælper lidt på dette, men kun nogle få gradere lavere. Skal man primært lave mad i meget koldt vejr, anbefales Multi-fuel brændere. I min test havde jeg begge typer gas med, men det gjorde ikke nogen synlig forskel da temperaturen var ca 10 grader.

Selve klargøringen foregår på den måde, at nede i koppen ligger brænderen. Den tager man op og skruer på gasflasken. Dernæst sætter man den på jorden eller lignende, hvis underlaget er skævt kan man sætte en holder på gasflasken som vist på billedet. Herefter hælder man vand i koppen og drejer så det lille håndtag mod plus, indtil man kan høre gassen sive og tænder så med ild eller piezo.

Der følger et låg med til koppen, som har hul til damp og et hul til at hælde vand fra. Låget på JetBoil er meget blødt og nemt at sætte på, hvor MSR låget er mere stift og lidt svære. at montere. Til gengæld har MSR låget to huller til at hælde, et almindeligt og et med filter og låget på MSR sidder bedre fast. (Begge låg bliver meget varme, logisk nok!)

Begge brændere er beklædt med et materiale omkring koppen, så man ikke brænder sig. De har et håndtag monteret så det er nemt at hælde vandet fra. JetBoil har en anordning på deres beklædning som indikerer hvornår vandet koger - og de fås i et hav af farver og for militærfolket, også i Multicam camouflage. MSR fås i rød som vist på billedet og har ingen indikator for at vandet koger. Jeg kunne dog ikke se nogen fordel i denne funktion, da man slet ikke er i tvivl om, hvornår vandet rent faktisk koger.

En af de helt store forskelle mellem brænderne, er deres brænder. JetBoil har et lille brændeområde, mens MSR har et kæmpe areal. Der går mange for og imod debatter hist og her om hvilken der er bedst. Nogle mener at den lille er mere energibesparende, men langsommere og MSR bruger mere gas men er hurtigere. Tiden for at koge en halv liter vand er ca. 3 minutter - MSR er opgivet til 2 min og 45 sek, JetBoil afhængigt af modellen, 2-3 min. Jeg tog helt ærligt ikke tid da jeg testede dem, men de klarede sig begge super flot og de kom i mål på næsten samme tid. Det er i hvert fald ikke her jeg vil vælge en frem for en anden.

En ting jeg bemærkede ved tænding var, at JetBoil'en tydeligt viser den er tændt. Dette havde jeg svært ved at se på MSR'en - det vil sige, indtil jeg fandt ud af, at der sidder en tråd hen over brænderen som efter nogle sekunder, bliver rødglødende. Smart!

MSR brænderen ligner JetBoil'en, med undtagelse af brænderen som er markant større, ikke kun i diameter, men også i selve størrelsen. En ting som man bemærker er, at MSR er mere lukket i bunden i forhold til JetBoil'en, dette mærkede jeg ikke nogen forskel på, men det skulle betyde at MSR er mere stabil i blæsevejr, hvilket også er det den sælges på, deraf navnet Windboiler..

Selve opbygningen i bunden er den samme på begge mærker. De skrues nemt på gassen og håndtaget til justeringen af mængden er de samme og virker ens. Som tidligere nævnt har MSR ikke en piezo tænder, men med et enkelt stryg fra en lighter - og så var der ild. Det kan dog blive lidt mere vanskeligt hvis det blæser, med mindre man bruger en lighter med gasbrænder, så går det.

MSR Windboiler's cover virker en anelse mere tyndt end det på JetBoil'en, omvendt synes jeg at håndtaget er mere stabilt end det på JetBoil's. Det er for mig to vigtige faktorer, da kedlen bliver meget varm og det er kogende vand man skal hælde fra. Jeg synes dog at håndtaget er den vigtigste faktor - og her vinder MSR med et skridt foran.

Et anden detalje jeg bed mærke i, var selve koppen som man koger vandet i - her er MSR også lidt længere fremme i skoen, så at sige. JetBoil har én streg midt i koppen, med teksten "2 cups". Cup er et amerikansk mål og 1 cup svarer til ca 250ml. Det er som også okay at de har valgt det, men når du skal hælde vand i f.eks en Growers Cup kaffe eller te eller i en frysetørret ret, så er der stor forskel på hvor meget der skal hældes i posen.

Nu er det selvfølgeligt ikke svære end man gør det til da mange retter har en hælde-streg på posen. Men det kan være rart at vide, om man skal koge 300ml, 350ml eller kun 200ml. Her bliver det meget nemmere da MSR har valgt at lave streger for flere mål. Det sjove er dog, at de har en "max fill" linie og alligevel sat streger over den - dermed ikke sagt at man ikke kan koge mere vand end max linien, man skal bare være opmærksom på, at det er kogende vand og det kan koge over hvis man er over max linie.

Hvad er så min konklusion efter mit første møde med Gasbrændere?

Jeg synes de virker godt, de er nemme at finde ud af for førstegangs brugere, de er nemme at transportere, de taber hurtigt varmen efter brug, så de kan pakkes ned igen - de pakkes intelligent sammen og vigtigst af alt, så koger de vand og de koger det super hurtigt! Nå ja, der er også noget hyggeligt over, at sidde ude i naturen og lytte til brænderen, det er også en del af oplevelsen.

Nu er jeg en mand som går op i kvalitet og detaljer. Både JetBoil og Windboiler fra MSR er kvalitetsprodukter, men i detalje afdelingen, så synes jeg at MSR har tænkt lidt mer over de små ting og Windboileren virker lidt mere lækker som et samlet produkt. Nu skal det dog siges til JetBoils forsvar, at de har været på markedet i mange år og MSR først for nyligt er kommet på markedet. Jeg tror derfor, at JetBoil vil føle jeg lidt presset på konkurrencen og videreudvikle endnu mere i fremtiden.

Fælles for begge producenter, så kan man købe en masse tilbehør til dem, stempel til stempelkaffe, pander, gryder m.v.

Score:
JetBoil 8/10.
(Håndtag, låg og målestreg trækker ned).
MSR Windboiler 9.5/10. (Mangel på piezo tænder trækker lidt ned, men også kun lidt.)

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.