ANMELDELSE: Gerber Bear Grylls Foldesav

Gerber har efterhånden ikke den ting i deres sortiment som der ikke står Bear Grylls på - og denne gang er der hellere ingen undtagelse, vi skal se lidt på en foldesav. Det bliver i øvrigt min sidste grej anmeldelse af Gerber Bear Grylls Gear indtil videre, da jeg har mange nye og anderledes produkter på vej til til test.

Det er ofte således, at udemennesker som jeg selv ikke kun har brug for en kniv, eller rettere de af os som godt kan lide bushcrafting. Som jeg tidligere har nævnt, så følges kniv og økse rigtig godt sammen - og saven er ingen undtagelse. Nu tænker enkelte nok, "men en kniv og økse må da være rigeligt?". Ja, det troede jeg også en gang.. Kniven kan altid bruges, til at snitte, skære og hugge med. Øksen det samme men med større styrke og kraft. Saven er mere delikat og klarer de mere præcise opgaver, mere om det..

Kniv, økse og sav fra Gerber. Ingen undtagelse, de er alle skarpe og klar til kamp mod træet. Foldesaven er af den type som låses op ved at dreje på det lille hjul på siden og så skubbe bladet ud eller ind. Det virker fint, men er dog lidt klodset i forhold til andre typer på markedet. Saven er som både de store knive i serien og og deres hatchet, beklædt med et lækkert gummigreb.

En sav som denne fik jeg først øjnene op for i forbindelse med min stigende interesse indenfor bushcrafting. Bushcrafting er det simple friluftsliv hvor man laver alting selv af naturen. Man bestemmer selvfølgeligt selv hvor meget og hvor lidt man vil det, jeg bruger f.eks ikke flintesten til mit bål men har strygestål, det såkaldte firesteels, resten klarer jeg dog helt fra naturens side.

Man ved at knive og økser er fantastiske, men også grove i deres arbejde. Hvis man som jeg også er begyndt på, nemlig at snitte i træ, så er det rart at kunne lukke enderne på de stykker man vil bruge til at snitte en ske ud, nemlig ved at bruge saven. Dermed får man nogle lige endestykker og træet springer ikke som hvis man hugger i det med økse eller kniv. Det samme gør sig gældende når man laver andet træarbejde i en lejr, det er rart at kunne save enderne på træet lige i mange situationer.

Igen, igen, som med alle de andre produkter i Bear Grylls serien, så er foldesaven også super. Den er skarp og nem at holde fast. Jeg har ikke kun brugt min i forbindelse med udeliv og bushcrafting, men også hjemme i haven når der skulle tyndes ud i æbletræer m.m. Eneste anke jeg har omkring saven, er måden hvorpå den åbnes og så føles den lidt lidt blød i klingen, hvilket ind i mellem kan give lidt uro når man saver i grene.

Score: 7 ud af 10 (Rigtig fin sav i den vante Bear Grylls serie, men der findes bedre alternativer på markedet i samme prisleje.)

Link til: Gerber Gear / Bear Grylls

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: Nikon AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR

En stor tak til Click Svendborg for udlån af objektivet til test! Besøg dem her: Hjemmeside / facebook

Taadaaaa!!! Så skete det sgu!!! Mange "Nikonians" har i de seneste år sukket dybt og længe efter en opdateret version af den gamle men populære 300mm i f/4.0 serien. Den er nu en realitet og jeg har været så heldig at få lov at prøve den et par dage..! Voila!

Lad det være sagt med det samme, den gamle version var og er stadigvæk populær. Den er skarp, har fornuftig AF (auto fokus) og er generelt fin at arbejde med. Hvad den gamle version ikke har er VR (Vibration Reduction), opdaterede linseelementer, blandt andet Nano Coating - og så er den væsentligt større end den nye 300mm..

Det første man bør lære sig selv er ordene, "Phase Fresnel".  A' hva?..

Det helt "store" ved den nye lille Nikon 300mm f/4 VR er nemlig størrelsen. Phase Fresnel eller FP er et linse element som fylder mindre og dermed giver muligheden for at lave hele konstruktionen mindre - og lad mig slå fast med det samme... Det virker!!! Selv selv..

AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR ved siden af AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED

Indrømmet..! Det er en underlig fornemmelse og man tager sig selv i flere gange at tænke, "det er en 300mm tele jeg går rundt med???".. Den er super let, nem at håndtere - den ER fantastisk den 300mm!

Men nu er design og yderskallen jo ikke det vi køber objektiver for primært, så lad os tage et kig på hvad den kan på et kamerahus.. Jeg monterede den på et Nikon D750..

Når jeg vurderer et objektiv gør jeg det primært ud fra to ting, skarpheden ved fuld hul (største blændeåbning), i dette tilfælde blænde f/4.0 - og baggrundssløringen (Bokeh'en). Selvfølgeligt vurderer jeg også byggekvalitet og ting som er det vejrforseglet o.s.v. Men, overordnet set så er det skarpheden og bokeh'en. Mit første testskud blev af begge dele, for at se hvor skarpt motivet (træet) er og hvordan bliver bokeh'en.. Jeg var allerede imponeret efter første skud.

Som jeg skrev, så tester jeg på fuld hul når jeg tester objektiver. Der er absolut ingen grund til at teste på f/5.6, f/8.0 o.s.v. Det er ret simpelt, hvis optikken er skarp på største blændeåbning, så er den det også resten af vejen op til f/11. Jeg har også valgt, kun at teste objektivet håndholdt. Nikon har valgt ikke at inkludere en tripod-collar, altså den som sidder på selve objektivet og som gør, at man kan montere direkte på stativ. Det er det samme Nikon og Canon valgte at gøre med deres 70-200mm f/4 objektiver. Det kan tilkøbes hvis man ønsker det, men de koster ca. 1000,- kr. Man kan tydeligt se på objektiver hvor sådan en tripod-collar skal sidde.

Selve konstruktionen er typisk Nikon. Det føles "plastikagtigt", hvilket det også er, men det er robust og lækkert at røre ved, det føles gedigent og man fornemmer straks at det er kvalitet man har i hånden. Denne nye 300mm f/4 har også fået "guld stregen" på objektivet, hvilket er kendetegnende for højeste kvalitetsobjektiver, som klarer alt fra amatør til professionelt brug. Nikon har også vanen tro, valgt at lade denne serie blive opgraderet med deres nanocoatede linse element.

Nå, men mere skarphedstest måtte der til, så jeg valgte at gå lidt tættere på træet fra før..

Jeg vil næsten vove den påstand, at det er umuligt at lave uskarpe billeder med denne 300mm. Fordi den er så let og ikke mindst fysisk mindre end andre 300mm objektiver i f/4 serien, gør at den er meget nem at hånd holde. I min test havde jeg ikke fået modlysblænden med, de kan ofte give en ekstra støtte til en hånd, men jeg savnede den faktisk ikke.. Så fysisk størrelse, lav vægt og en ny VR med op til 4.5 stop længere lukkertid, så er der altså alle muligheder for at lave knivskarpe billeder. Se bare de detaljer på træets bark..

Selve billedstabiliseringen (VR) har også fået en "sports" indstilling, hvilket er noget nyt på Nikon objektiver. Så nu hedder det Off/Normal/Sport. Selve afstandsindstillingen til AF er den klassiske Full, hvor den arbejder i hele området og så en fra 3m til uendeligt. AF indstillingerne er som de altid har været.

De fleste af mine FIne-Art naturbilleder (Galleri) er fotograferet på lange brændvidder, typisk mellem 300-600mm, rigtig mange med Canon 300mm f/4 IS. Så det var selvfølgeligt med disse billeder i tankerne, at jeg også takkede ja til muligheden for at prøve objektivet. Så jeg måtte ned på maven og gå i detaljer. Nu har jeg dog ikke testet objektivet i min "højsæson", men jeg fandt da lidt dernede på maven..

Som det ses, så skuffer denne 300mm absolut ikke - og tager vi et kig på 100% crop (beskæring), så står det fint på blænde f/4.0..

Nu er sådan en lækker optik (objektiv) også et oplagt valg til ting i bevægelse. Jeg tog derfor ud med min hund, Alonzo (som er en 3 årig Eurasier hanhund) for at se hvordan objektivet klarede action.. Jeg var dog så optaget af at fotografere, at jeg af ren og skær vane, lod VR stå på Normal... Jeg kan derfor ikke fortælle hvordan Sport indstillingen opfører sig i forhold til Normal, men jeg klarede mig trods alt rigtig fint - og VR virkede som altid godt. Her er først en serie i fuld fart..

Serien er skudt med et Nikon D750 i Aperture Mode på fuld blænde, f/4.0 og AF Mode, "3D" hvor AF arbejder i hele området på det som er tættest på. Auto fokus virker fantastisk i 300mm'eren sammen med D750 - der er altid missere, men med masser af lys som her og fuld blænde, så sidder de lige i skabet. Nu er det altid udfordrende at fotografere hunde som kommer imod en og med en fast brændvidde, der virker min Sigma 150-600mm bedre, da jeg kan trække zoomen retur når motivet kommer tættere og tættere på. Men, det kan sagtens lade sig gøre med lidt tålmodighed, fra både fotograf og hund.

Selv med en skov i baggrunden, virker AF super flot - og Bokeh'en (baggrundssløring) er mindst lige så flot..

Der er faktisk ikke så meget negativt at sige om Nikon's nye 300mm f/4.0 VR FP objektiv. Det er en fantastisk tele som er vanvittig skarp og det kan faktisk være svært at se forskel i skarpheden fra den og så til 300mm f/2.8 VR. Det er ofte således, at et objektiv som 300mm f/2.8 ER super skarpt på fuld blændehul, men de mindre f/4 ofte er en anelse "bløde" i det. Det synes jeg ikke er tilfældet ved denne nye 300mm f/4.0. Som nævnt så tester jeg altid skarphed på største blændeåbning, for hvis det er skarpt der, så er det også skarpt hele vejen til f/11. Jeg kan kun konkludere at denne nye 300mm er kniv skarp!

Da jeg er portrætfotograf gennem de sidste 10 år  ville jeg gerne have haft muligheden for at teste 300mm'eren på en person i forskellige situationer, men jeg er dog overbevist om at det skal den nok mestre også. 300mm er meget til portrætter, men brændvidden gør, at komprimeringen giver nogle meget lækre resultater, faktisk ofte nærmest "3D agtige", hvorpå måden motivet nærmest kan "poppe" ud af baggrunden. Som jeg indledningsvis skrev, så er dette en længe ventet opdatering og den skuffer absolut ikke! Dog bør man være opmærksom på, at den koster betragteligt mere end man ellers er vant til, at 300mm f/4 objektiver har kostet tidligere.

Men, er den så, SÅ mange penge værd?! Både og - den nye FP teknologi gør, at man nu kan rende rundt med et super skarpt teleobjektiv som ikke fylder ret meget, ikke vejer ret meget og som performer super!

Ville jeg kunne bruge den - og ville jeg købe den? Ja, men ikke foreløbigt. Jeg kunne sagtens bruge den, da jeg skyder mange detaljebilleder i naturen, portrætter og hunde, men dertil har jeg min Sigma 150-600mm Sport, så det ville være lidt luksus (en luksus jeg ikke har råd til) og købe denne 300mm. Men jeg vil ikke afvise at jeg en dag får den i tasken. Men det varer nok liige en årække eller to... haha!

Hvem skal så købe den?
- Enhver som vil have en let og stærk optik som dækker rigtig mange opgaver og som leverer super resultater., ikke har behov for mere end 300mm eller f/2.8.

Telekonvertere?

Nu ved jeg mange ofte benytter 300mm teler med telekonvertere (TC), så jeg prøvede derfor også denne 300mm med en Nikon TC 1.7x, svarende til ca 500mm. Jeg havde ikke mulighed for at teste med den mest almindelige opsætning, nemlig med TC 1.4x som giver en effektiv brændvidde på 420mm. Det virker fint med 1.7x, men AF bliver reduceret meget og det kræver ekstra meget lys. Billederne er dog fuldt ud acceptable, men jeg vil dog kun anbefale en 1.4x TC, hvis behovet er der.

Score: 10/10. (Prisen er høj, men det bør ikke trække ned i den samlede bedømmelse. Optikken er super og alle penge værd!).

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

 

ANMELDELSE: JETBOIL VS MSR WINDBOILER

Som naturfotograf og stor fan af naturen, opholder jeg mig så ofte som muligt under åben himmel. Hvis det ikke er med mit kamera, så er det med min familie eller venner. Jeg har i mange år brugt den almindelige proviant løsning på mine ture, en kande kaffe, en flaske vand og et par sandwich i fotorygsækken. Det gør jeg stadigvæk, men efter noget tid begyndte jeg at se på nye muligheder, nemlig de hurtige gasbrændere, som koger en halv liter vand på ca. 2 minutters tid.

Gasbrændere er kompakte, de er hurtige til at koge vand og de er meget nemme at betjene. Det betyder for mig, at jeg kan få en kop varm og frisk kaffe, te eller kakao når jeg har lyst. Jeg kan få et velsmagende varmt måltid mad - og det går hurtigt, ca. 5-10min afhængigt af retten.

Er der nogle ulemper? Både ja og nej. Ulempen er, at gas koster penge, det samme gør frysetørret mad og kaffe og te. Når man bruger frysetørret og hurtig proviant, så kræver det også meget mere vand som man skal slæbe på omvendt så er provianten også let.

Hvad er så fordelene? Jeg kan få varm mad og drikke på meget kort tid, det smager godt og det fylder meget lidt i rygsækken - og varm mad og drikke er altid (synes jeg) mere rart at spise, end en kold hjemmelavet sandwich som har fået lov at ligge i rygsækken en del timer før den skal spises - og trods en god termokande, så bliver kaffen "slatten" som timerne går. Er det koldt i vejret, så er varme også et kæmpe boost for den forfrosne krop og psyken.

Da jeg begyndte at kigge på gasbrændere og fortalte det i mit netværk, blev jeg tilbudt at låne to forskellige slags, den super populære JetBoil - og den nye Windboiler fra MSR.

Lad os tage et kig på dem..

Som nævnt, så er JetBoil den mest kendte af hurtige gasbrændere - og meget populær. JetBoil fås i mange varianter, fra ca. 800,- kroner og op. Den model som er testet her er lidt dyrere da den har en Piezo tænder indbygget. Piezo er samme princip som man kender fra gaskomfuret, en anordning som laver små gnister, når man trykker på knappen, for at antænde gassen. Fordelen er at det er nemt og man ikke skal have lighter eller andet med for at kunne antænde gassen og meget nemt hvis det blæser. Ulempen kan være, at vejret kan påvirke den og den så ikke virker så stabilt hver gang eller slet ikke..

I min test må jeg sige, at den virkede perfekt, et par tryk på knappen og der var ild. Man kan godt blive lidt nervøs første gang man har med gasbrændere at gøre, men det er faktisk meget lige til. Gasflaskerne fås i mange størrelser og man kan også få vintergas. Gasbrændere er ikke specielt anvendelige i koldt vejr, da kulde påvirker trykket i dåsen, vintergassen hjælper lidt på dette, men kun nogle få gradere lavere. Skal man primært lave mad i meget koldt vejr, anbefales Multi-fuel brændere. I min test havde jeg begge typer gas med, men det gjorde ikke nogen synlig forskel da temperaturen var ca 10 grader.

Selve klargøringen foregår på den måde, at nede i koppen ligger brænderen. Den tager man op og skruer på gasflasken. Dernæst sætter man den på jorden eller lignende, hvis underlaget er skævt kan man sætte en holder på gasflasken som vist på billedet. Herefter hælder man vand i koppen og drejer så det lille håndtag mod plus, indtil man kan høre gassen sive og tænder så med ild eller piezo.

Der følger et låg med til koppen, som har hul til damp og et hul til at hælde vand fra. Låget på JetBoil er meget blødt og nemt at sætte på, hvor MSR låget er mere stift og lidt svære. at montere. Til gengæld har MSR låget to huller til at hælde, et almindeligt og et med filter og låget på MSR sidder bedre fast. (Begge låg bliver meget varme, logisk nok!)

Begge brændere er beklædt med et materiale omkring koppen, så man ikke brænder sig. De har et håndtag monteret så det er nemt at hælde vandet fra. JetBoil har en anordning på deres beklædning som indikerer hvornår vandet koger - og de fås i et hav af farver og for militærfolket, også i Multicam camouflage. MSR fås i rød som vist på billedet og har ingen indikator for at vandet koger. Jeg kunne dog ikke se nogen fordel i denne funktion, da man slet ikke er i tvivl om, hvornår vandet rent faktisk koger.

En af de helt store forskelle mellem brænderne, er deres brænder. JetBoil har et lille brændeområde, mens MSR har et kæmpe areal. Der går mange for og imod debatter hist og her om hvilken der er bedst. Nogle mener at den lille er mere energibesparende, men langsommere og MSR bruger mere gas men er hurtigere. Tiden for at koge en halv liter vand er ca. 3 minutter - MSR er opgivet til 2 min og 45 sek, JetBoil afhængigt af modellen, 2-3 min. Jeg tog helt ærligt ikke tid da jeg testede dem, men de klarede sig begge super flot og de kom i mål på næsten samme tid. Det er i hvert fald ikke her jeg vil vælge en frem for en anden.

En ting jeg bemærkede ved tænding var, at JetBoil'en tydeligt viser den er tændt. Dette havde jeg svært ved at se på MSR'en - det vil sige, indtil jeg fandt ud af, at der sidder en tråd hen over brænderen som efter nogle sekunder, bliver rødglødende. Smart!

MSR brænderen ligner JetBoil'en, med undtagelse af brænderen som er markant større, ikke kun i diameter, men også i selve størrelsen. En ting som man bemærker er, at MSR er mere lukket i bunden i forhold til JetBoil'en, dette mærkede jeg ikke nogen forskel på, men det skulle betyde at MSR er mere stabil i blæsevejr, hvilket også er det den sælges på, deraf navnet Windboiler..

Selve opbygningen i bunden er den samme på begge mærker. De skrues nemt på gassen og håndtaget til justeringen af mængden er de samme og virker ens. Som tidligere nævnt har MSR ikke en piezo tænder, men med et enkelt stryg fra en lighter - og så var der ild. Det kan dog blive lidt mere vanskeligt hvis det blæser, med mindre man bruger en lighter med gasbrænder, så går det.

MSR Windboiler's cover virker en anelse mere tyndt end det på JetBoil'en, omvendt synes jeg at håndtaget er mere stabilt end det på JetBoil's. Det er for mig to vigtige faktorer, da kedlen bliver meget varm og det er kogende vand man skal hælde fra. Jeg synes dog at håndtaget er den vigtigste faktor - og her vinder MSR med et skridt foran.

Et anden detalje jeg bed mærke i, var selve koppen som man koger vandet i - her er MSR også lidt længere fremme i skoen, så at sige. JetBoil har én streg midt i koppen, med teksten "2 cups". Cup er et amerikansk mål og 1 cup svarer til ca 250ml. Det er som også okay at de har valgt det, men når du skal hælde vand i f.eks en Growers Cup kaffe eller te eller i en frysetørret ret, så er der stor forskel på hvor meget der skal hældes i posen.

Nu er det selvfølgeligt ikke svære end man gør det til da mange retter har en hælde-streg på posen. Men det kan være rart at vide, om man skal koge 300ml, 350ml eller kun 200ml. Her bliver det meget nemmere da MSR har valgt at lave streger for flere mål. Det sjove er dog, at de har en "max fill" linie og alligevel sat streger over den - dermed ikke sagt at man ikke kan koge mere vand end max linien, man skal bare være opmærksom på, at det er kogende vand og det kan koge over hvis man er over max linie.

Hvad er så min konklusion efter mit første møde med Gasbrændere?

Jeg synes de virker godt, de er nemme at finde ud af for førstegangs brugere, de er nemme at transportere, de taber hurtigt varmen efter brug, så de kan pakkes ned igen - de pakkes intelligent sammen og vigtigst af alt, så koger de vand og de koger det super hurtigt! Nå ja, der er også noget hyggeligt over, at sidde ude i naturen og lytte til brænderen, det er også en del af oplevelsen.

Nu er jeg en mand som går op i kvalitet og detaljer. Både JetBoil og Windboiler fra MSR er kvalitetsprodukter, men i detalje afdelingen, så synes jeg at MSR har tænkt lidt mer over de små ting og Windboileren virker lidt mere lækker som et samlet produkt. Nu skal det dog siges til JetBoils forsvar, at de har været på markedet i mange år og MSR først for nyligt er kommet på markedet. Jeg tror derfor, at JetBoil vil føle jeg lidt presset på konkurrencen og videreudvikle endnu mere i fremtiden.

Fælles for begge producenter, så kan man købe en masse tilbehør til dem, stempel til stempelkaffe, pander, gryder m.v.

Score:
JetBoil 8/10.
(Håndtag, låg og målestreg trækker ned).
MSR Windboiler 9.5/10. (Mangel på piezo tænder trækker lidt ned, men også kun lidt.)

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: Manfrotto 055CXPRO4 (STATIV) + 468MGQ6 (STATIVHOVED)

Efter mange år med Manfrotto i fotorygsækken er tiden kommet til et review af et par af deres nyeste tiltag i rækken af mange lækre stativer og stativ hoveder. Manfrotto MT 055CXPRO4 & 468MGQ6 Hydrostatic Ball Head + Q6 Top Lock Quick Release (Oversat til, Hydrostatisk Kuglehoved med Q6 kameraplade med hurtig åbning..) - eller som det rent faktisk er, Manfrotto's første "Arca Swiss" kompatible kuglehoved.. Yes!

Jeg har brugt et Manfrotto 055PROB Aluminium stativ de sidste 8-9 år med et 468MGRC4 Hydrostatisk Kuglehoved og med stor succes. Men de seneste år har ønsket om at tage skiftet til et kulfiberstativ fyldt mere og mere - og gerne et 4 sektioners, da det er mere fleksibelt ved placering i naturen. 4 sektioners fylder også mindre pakket sammen, når det skal sidde på rygsækken. Som sagt, så gjort..!

Jeg fik sat mit gamle velholdte og stadigvæk velfungerende Manfrotto stativ og hoved til salg - og gik så på jagt efter et nyt. Nu har jeg altid haft det sådan med stativer og stativ hoveder, at det er en langtidsinvestering, så jeg ville ikke kaste mig ud i det og købe det første jeg faldt over. Jeg har altid brugt 055 serien, så den var oplagt at få igen, jeg kiggede dog kortvarigt på 190 serien, men den bliver for lav til min højde. Manfrotto har skiftet design siden jeg købte mit gamle stativ og i dag hedder stativerne "055 New Series" og "190 New Series", de har også fået lidt mere rød farve i designet. (LINK)

Det første som springer en i øjnene på 055CXPRO4 stativet, er de nye "Quick Power Lock", de er nydesignede og virker først lidt "omvendte" i funktion, men de er hurtige og åbne og lukke -  og de spænder rigtig godt fast. (Men de kan også klemme fingrene ind i mellem..)

Nu var mit gamle 055 stativ et af de allerførste i serien, så jeg havde ikke fornøjelsen af at have den smarte patenteret midtersøjle, som nemt kan trækkes op og sættes på tværs, typisk til brug ved makrofotografering. Jeg har dog set og oplevet systemet og til min store glæde har Manfrotto valgt at arbejde videre på det design - og endnu engang, gjort det nemmere for brugeren at arbejde med. Nu er midtersøjlen udstyret med en stor rød knap i bunden, som aktiverer låsen, det er nemt, det er hurtigt - og det er super stabilt.

Som om det ikke var nok, så har Manfrotto lavet endnu en lille geni streg. Man har nu mulighed for at montere en såkaldt Flexible Arm (eller kort, flex arm) på selve stativet, lige under stativhovedet.

Hvad hulen skal man så med det, tænker du måske? Det var også min første tanke, men efter at have ejet stativet nogle måneder og haft det mere og mere udendørs, så slog det mig.. Hvis man som jeg kan lide at fotografere makro - og netop fotograferer lavt som vist før, så får man med "flex armen" nu mulighed for at montere en LED lampe til opblødning af skyggerne.

Men det stopper ikke her, der er også mulighed for at montere "clamps" (klemmer), så man kan have en lille reflektor siddende, enten som opspejling eller skygge. Du kan se monteringen herunder: (LINK) (LINK)

Alt i alt, så synes jeg at Manfrotto har lavet et fremragende stativ - og ikke mindst, et som dækker de behov jeg har brug for i min fotografering:

  • Lav vægt, kulfiber -vs- aluminium.
  • Fleksibelt i forhold til positionering med de 4 sektioner -vs- 3 sektioner.
  • Stabilt med det nye Quick Power Lock system.
  • Lavt i forhold til transport, 4 sektioner fylder mindre end 3 sektioner.
  • Udvidelsesmuligheder med Easy Link systemet.
  • Mere behageligt at arbejde med i kulde end aluminium.

Nu kan et spejlreflekskamera ikke fungere uden et objektiv og det samme gør sig gældende med mit stativ, det er ikke meget værd andet end mine rosende ord, uden et stativ hoved at arbejde med..

Se, nu vil begejstringen ingen ende tage om et øjeblik, men lad mig først introducere det.. Manfrotto 468MGQ6..!

I forhold til mit gamle stativhoved 468MGRC4, så er der faktisk ikke sket noget vildt i designet - og dog.. Manfrotto har altid lavet deres egne kameraplader til deres egne stativ hoveder. Det er nogle glimrende kameraplader, men som nogen måske ved, så bruger de fleste naturfotografer i dag et system som er baseret på Arca Swiss standarden - "Arca hva' forn' en'?"..

Arca Swiss er et system der gør, at man nemt kan montere kamera og objektiv på stativ hovedet. Det er mere sikkert og langt hurtigere end de traditionelle låsemekanismer - hvilket er meget rart og anvendeligt når man har med store tunge teler (3kg +) at gøre. Arca Swiss er designet således, at pladen glider ind under to slidser og låses med en skrue.

Nu har Manfrotto endeligt, lanceret sådan et stativhoved!!! YES!!!

Se, det smarte ved Arca Swiss standarden er, at hvis man har udskiftet hele objektiv foden på ens objektiv, så passer det på ALLE Arca Swiss kompatible stativ hoveder! Fordelen er også, at når man løsner skruen til kamerapladen, så falder kamera og objektivet ikke bare af, men holdes fortsat fast af en lille pal, indtil man trykker på den røde låseknap. På grund af designet med en slidse i hver side, kan man netop have meget tunge objektiver siddende uden at bekymre sig for om de kan falde af.

Udover denne fantastiske nyhed fra Manfrotto, så er der ikke nogen forskel mellem mit gamle 468MGRC4 hoved og det nye 468MGQ6, altså udover navnet.. De er begge i den hydrostatiske familie af stativ hoveder og de fungerer perfekt!

For de som ikke har hørt om hydrostatiske kuglehoveder, så er det en teknologi der gør, at man selv kan bestemme friktionen, altså hvor meget eller hvor lidt, kuglen skal spændes på det store drejehjul. Teknikken bag hydrostatisk kuglehoved betyder også, at når først man har spændt kuglen (helt uden anstrengelser), så låses den utrolig kraftigt og intet kan skubbe eller trække den ud af stillingen igen. Et system som er rettet mod tungere udstyr.

Men, er der overhovedet noget negativt at skrive om? Jo, lidt..

To ting eller rettere en, da den anden er individuel, nemlig prisen. Det er ikke nogen hemmelighed, men kulfiber stativer er rasende dyre - og det samme er hydrostatiske kuglehoveder. Når det er sagt, så startede jeg også med at skrive, at det er en langtidsinvestering for mig. Så hvis vi tager udgangspunkt i at mit sidste stativ og stativhoved blev hos mig i godt 9 år, så er det ikke mange penge pr. år - slet ikke set i forhold til kameraer og hvor hurtigt de taber værdi. Det er selvfølgelig klart, at hvis man ikke har behovet, så kan mindre også gøre det. Men for mit vedkommende, så bruger jeg mit stativ stort set hver gang jeg fotograferer - og det bliver til rigtig mange timer om året.

Nå jo, det "negative". Jeg er ikke super begejstret for selve kamerapladen.  Den har kun én skrue og det påvirker stabiliteten ved brug af tunge objektiver, hvilket kan få den til at løsne sig og så glider objektiv foden langsomt skævt på selve pladen. Her kunne man godt have sat en lille pal/stift eller nummer to skrue, så det blev i positionen. De fleste stativ fødder har mere end et hul, jeg har 3 skruehuller på min 150-600mm tele som vejer 3kg. Det er lidt fjollet, da stativ hoveder som disse, netop retter sig mod tungt udstyr. Det er dog ikke værre, end at man køber en helt ny fod (f.eks Kirk eller Really RIght Stuff) og monterer, men det er en ekstra udgift.

Når alt dette er sagt, så har Manfrotto lavet deres bedste stativ til dato - og endeligt opdateret deres bedste stativ hoved til Arca Swiss standarden. Et stativ og stativ hoved som jeg på det varmeste kan anbefale, hvis ens behov er til kulfiber og hydrostatisk kugle.

Score: 9.5 / 10 (Kamera pladen trækker som sagt lidt ned.)

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.

ANMELDELSE: Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM SPORT

Jeg har nu ejet et eksemplar af Sigma's nye - og meget populære tele-zoom, 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | Sport i nogle måneder. Faktisk var der så lang ventetid på Sports udgaven, at jeg skyndte mig at bestille et eksemplar så snart det var muligt. Deres Contemporary version er den udgave som skal gå "head-to-head" med Tamron 150-600mm rent prismæssigt.

Det er som sagt, "Sport" versionen jeg tester her med Nikon Mount. Sport versus Contemporary får man bedre byggekvalitet, vejrforsegling, auto-fokus og linseelementer i Sport versionen, den er rettet direkte mod professionelle fotografer, hvor Contemporary versionen er rettet mod amatører/fritidsfotografer.

Jeg har tidligere ejet meget store teler, blandt andet Nikon 300mm f/2.8 VR, Nikon 200-400mm f/4 VR og Canon 500mm f/4. Lad det være sagt med det samme, at Sigma'en er IKKE lige så skarp som de nævnte objektiver, hvilket også ville være utopi at tro! Men, tag ikke fejl af dette "super-zoom-objektiv".. For det første, så vejer det faktisk lige så meget som mit tidligere Nikon 300mm f/2.8 VR - og fylder det samme med modlysblænden monteret! Sigma'en er dog længere på de 600mm, rent fysisk, så vi har altså at gøre med et stort objektiv.

Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S på 150mm.

Nu sidder du måske og tænker, hvem i deres rette forstand skifter de "konge teler" ud med et Sigma supertele ZOOM objektiv??!! Jo, ser du, det gør jeg - og om et øjeblik ved du hvorfor..

Jeg elsker 300mm som brændvidde, både som f/2.8 og f/4, den passer godt til mine natur detaljebilleder og ofte også portrætter i ny og næ. Men i forhold til dyr, fugle og lign, så er 300mm ikke nok i rækkevidde. Det betyder man skal have telekonverter på og det forsinker AF og går en lille smule udover kvaliteten (meget lidt) og det er ikke fleksibelt. 300mm f/2.8 med konvertere virker ellers fint. 500mm med konverter (1.4x) også ok, men 500mm fylder meget og vejer meget. 200-400mm er fantastisk, men arbejder ikke så godt med konverter, den kan godt med 1.4x, men det er et meget langt "ovnrør" og uden konverter er 400mm ofte ikke langt nok til sky motiver.

Det skal siges, at indtil Sigma annoncerede deres 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, så stod Sigma ikke specielt højt på min liste, udover med deres Art serie - dog havde jeg kigget meget på deres 120-300mm f/2.8, men jeg var "bange" for, at det igen blev for kort i brændvidde, trods en ellers fin fleksibilitet - men krævede igen, en konverter for at komme tættere på.  Da jeg så læste, at den nye 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S var en HELT ANDEN KLASSE end tidligere super zooms som Sigma har designet, som f.eks 50-500mm, 150-500mm, så blev jeg meget nysgerrig..

Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S på 600mm.

Jeg havde ikke mulighed for at læse nogle reviews, da den var umulig at opdrive, men jeg begyndte hurtigt at høre rundt omkring, at den faktisk var lidt at et "scoop" - især i forhold til Tamron's meget populære modstykke. Det var derfor med lidt svedende håndflader da jeg fik den hjem..

Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S er bygget som en kampvogn! Den er i metalkonstruktion! (selv modlysblænden er i metal), zoom'en går fantastisk stramt, men ikke for stramt. Manuel fokuseringsring sidder tættest på kamerahuset, hvilket er rigtig rart, da optikken er tung og skal stabiliseres, hvis den ikke er på stativ, så man kan derfor nemt holde objektivet og fokusere manuelt uden at komme ud af balance.

En rigtig smart detalje er, at man kan låse optikken på de 600mm og på de 150mm. Men hvis man giver optikken en lille let stød på fronten, slår låsen automatisk fra og man kan så zoome igen, både med zoomringen men også ved push/pull metoden som de fleste kender fra Canon 100-400mm, det er en rar funktion. Jeg bruger nemlig ofte den "hurtige" zoom retur kontra zoomringen, når min hund kommer blæsende i mod mig og jeg kan derfor nemt følge ham ind mod mig fra 600mm til de 150mm.

600mm er meget! Det tænker man altid når man ser sådan en "bazooka" første gang, altså en 600mm f/4. Man tænker, "hold nu kæft, hvor kan jeg se over på den anden siden af Kattegat", men jeg må skuffe dig.. 600mm er rigtig godt men så snart man har 600mm, så står den næsten fast på de 600mm. Især ved småfugle og dyr, så kan man bare ikke komme tæt nok på. Men, det kan bare ikke hjælpe at sælge ens lever og købe en fast 600mm, eller jo - det kan det måske nok, bare ikke til mit brug. Iøvrigt er det de færreste som render rundt med en fast 600mm tele på armen.

Jeg har så meget glæde af fleksibiliteten, størrelsen og vægten. Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, oser - og føles af kvalitet. Der er ikke noget plastik over det (andet end knapperne) og det føles som det er bygget til at blive brugt ude i naturen, hvor der ofte er vådt, koldt og beskidt og det kan Sigma'en sagtens holde til. Jeg har dog (som jeg altid gør på store teler), monteret LensCoat camo på hele optikken, det gør jeg primært for at beskytte den, for at bryde linier i naturen - og så er det rart at røre ved hvis det er koldt. Men den kan sagtens "overleve" uden ekstra beskyttelse. Den er hellere ikke ekstra udsat eller "sart" når man trækker røret ud på de 600mm, det hele virker stabilt og kører fint. Det burde en optik til 14000,- kr også, hvis du spørger mig!

LensCoat Forrest Camo, Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S.

Jeg har ikke så meget mere at sige om Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, andet end den får mine varmeste anbefalinger! Den er ikke lige så skarp som en 600mm f/4, den er ikke lige så hurtig som en 200-400mm f/4, men den fylder det samme som en 300mm f/2.8, er næsten lige så skarp som en 70-200mm f/2.8, hvis den lige "stoppes" et trin ned. 600mm@f/6.3 er acceptabelt, men jeg skyder primært på 600mm@f/8/ISO1600 og der leverer den nogle flotte resultater.

(02-06-2015: Jeg har været på Bulbjerg fuglefjeld og her viste fleksibiliteten fra Sigma'en rigitgt at komme til din ret, når fuglene kom tæt på og indover mig. Min ven, Simon måtte ofte give fortabt pga en fast brændvidde på 300mm/420mm. Det var en fornøjelse at arbejde med objektivet på et fuglefjeld).

Kort sagt, så leverer den som den koster og jeg nyder altid at være afsted med det objektiv! Nå, men ikke mere snak - tag et kig i galleriet herunder og vurdér selv. Har du spørgsmål vedr. Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S, så er du altid velkommen til at smide mig en mail eller en kommentar. God fornøjelse og tak for at du læste med.

Score: 7 / 10 (Det er ikke en fast brændvidde, men man får 100% valuta for pengene!)

Billederne af mig er fotograferet af Lars Hjortø - www.larshjortoe.dk

Obs: Alle billeder i artiklen er mine egne, der bruges ikke officielle produktbilleder. Billedere er underlagt ophavsret og må ikke kopieres og anvendes andetsteds, uden forudgående aftale. Overtrædelse af dette vil føre til erstatningssag.
 

Billeder skudt med Sigma 150-600mm F5-6.3 DG OS HSM | S: